Vejret taler vi ikke så meget om mere. Efter al regnen omkring nytår, har det været pænt godt. Nogle dage har der været sol frem til eftermiddag, hvor det så er blevet skyet. Andre dage har solen skinnet hele dagen og det har været varmt.
Vi skal snart til Ella hvor temperaturen godt kan falde lidt. Den ser således ud for de dage vi skal være der:
Man tror man er faret vild, der er ingen skilte ved vejen, og det virker forkert. En lille bitte grusvej, der snor sig ind mellem træer og et par huse. Eneste synlige tegn er i sidste sving er det elektriske lampen langs vejen som ender ved en lille hytte. Ingen skilt, bare en hytte. Der var dog nogen til at tage imod og da vi kom gennem hytten stop der Gal Oya Lodge. Noget måtte være rigtigt. Herfra dukkede den en overraskelse op efter den anden. Super charmerende hovedbygning med alt under et tag lavet af siv. Her var receptionen, baren, lounge og restaurant. Der var herfra alt skete.
Manageren bød os velkommen og fik os forklaret om alle rutinerne. Han fulgte til vores hus, som var noget af oplevelse. Skjult i mellem en masse træer, buske og palmer lå denne lille perle. 2 værelser, semi udetoilet og egen ugenerte terrasse. Himmelseng med myggenet, udsigt til naturen og eneste lyde var fra fugle. Sådan fås det ikke bedre. Tag med på velkomsttur i videoen…
Det er lidt svært med de mange cifre i pengene, når man skal hæve. Vi ville hæve LKR 100.000,- og begyndte at taste nuller ind og enter. Så blev udbetaling afvist. Så prøvede vi igen og tastede ind som vi troede. Maskinen begyndte at tælle, lågen åbnede og ud kom penge. Vi snuppede dem og det viste sig at det var een 100,- seddel, som svarer til kr. 2,50. Så håber vi ikke at det koster kr. 50,- at hæve 2,50.
Nu vidste vi hvor cifrene skulle placeres og det lykkedes af få 50.000,- ud af maskinen og en kvittering, som ikke have nogen tekst, en blank nota.
Afgang fra Thilanka lidt før tid, men det gjorde heller ikke noget, for vi havde sat Tissa på en prøve. I shoppen ved Royal garden havde vi set en porcelæns elefant så vi ikke rigtig kunne glemme. Derfor kørte Tissa os til et par butikker for at se om de havde det. Forgæves var det og vi kørte mod Gal Oya – men tankerne var stadig ved elefanten og om man mon kunne få den andre steder end i Kandy. Merete kom i tanke om at de 2 andre danskere, som vi har mødt et par gange, skulle i Royal garden til formiddag. De har Tissas søn Dhenisen, som chauffør. Jeg havde heldigvis et billede af elefanten og prisen, så med et par opringninger til Dhenisen var der lavet en aftale, med at han købte den for os. Nu var der ro på det tankemylder.
Turen til Gal Oya var planlagt uden vi skulle se noget. Der blev dog et par stop på vejen for at nyde en udsigt, spise frokost med toiletbesøg og måske hæve penge. De penge gav nyt hovedbrud, men det kal du læse om i “ATM – helt blankt”.
Ruten vi kørte på var ikke så trafikkeret som ellers, måske fordi vi skulle gennem nogle bjerge. Naturen var fantastisk og vi så en ene flotte udsigt efter den anden. Det kunne være en tour de france etape. Vi var kommet til stykket de kalder 18 bend. Det har navnet efter de 18 skarpe sving der alle er numereret fra 1 til 18.
Tissa havde lagt frokostpause ind ved byen Mahiyanganaya. Det var en pænt stor by som virkede til at der mest var lokale der var på farten. Vi satte på ved et meget lille sted der havde lidt brød og nogle varme retter. Problemet var kun at der ikke var et toilet, men det var heldigt at det lå lige over for busstationen. Tissa gik med og flere gange fik han vist vej. Helt nede for enden af stationen var toiletterne. Tissa fortalte det var private betalingstoiletter, så det lovede godt. Det koste 1 krone for at benytte toilettet, men at det skulle være bedre fordi man skulle betale, kan man godt skyde en hvid pil efter. Jeg vil tro at det er sådan et festivaltoilet ser ud på sidste dagen. Men når man skal tisse så tisser man – godt det ikke var fuldt program.
Vi vendte tilbage til den søde gamle mand med 2 tænder i munden og bestilte noget forskelligt. 6 stykker brød med forskelligt imellem, 2 colaer, 1 ginerbeer, 1 kop kaffe og en vand. Inklusiv drikkepenge måtte vi slippe det der svarer til Kr. 25.
På vejen var der rigtig mange aber. Der er nogle af de lokale der fodre dem når de passerer de mange sving, så det får dem nok til at holde til der for at få noget at spise.
Sidste stop var i supermarked Cargills der lille i Bibila. I det område vi var på vej til er der ikke rigtig noget at købe, så det kan være godt med lidt kiks og chips.
Endelig de sidste 600 meter ned af en grusvej, hvor der blot lå et par huse. Der var ingen antydning af at der skulle være en Lodge her. Men det sidste stykke stod et par lamper og for enden af vejen stod de søde mennesker fra Gal Oya Lodge og tog imod os. Wau for en oase at komme frem til.
Vi havde været på farten siden formiddag. Gade op og gade ned, gårtur i botanisk have, gennem trafikken til viewpoint og sluttede med Kadyan dans, så vi var trætte. Vi valgte trods alt gåben til hotellet for at få aftensmad.
Vi er mest til ala-carte da vi ikke er meget for de store buffeter hvor man ikke ved der har haft fingrene i hvad. Men tjeneren fik os overtalt til at gå ind og kigge på buffeten. Det så godt ud, og vi øjnede chancen får at være de første, så vi takkede ja. Det var kun et showstop – vi spiser næsten altid tidligt og klokken var kun 18.30 og buffeten åbnede først klokken 19. Tjenere fornemmede panik og sultne og en halv time for tidligt fik vi lov at gå ombord i retterne. Vi måtte bare leve med at kokken ikke var færdig med at stege kødet. Det endte med ikke at være noget problem da vi nåede at blive mætte af det der allerede var sat frem.
Igen et forslag fra Tissa om vi ville se Kandy dans. Vi havde takket ja og han havde skaffet billetter som ikke kostede mere end LKR 2.000 per person. Kandyan Cultural Centre ligger ved søen og vi var i god tid så vi kunne nå at sidde og nyde solen, se ænderne ligge i vandkanten og en pelikan svømme forbi.
Tissa viste os in til vores pladser og vi satte os tilrette. I vandlig stil i god tid – rigtig god tid, for forestillingen gik ikke i gang som planlagt klokken 17.00. Det kostede så LKR 5.000 ekstra for der stod nogle og solgte malerier, hvor vi faldt for et med nogle elefanter.
Forestillingen gik i gang og jeg havde sat mig strategisk helt ude til venstre, så jeg kunne filme med mit lille kamera på stativ. Det fungerede fint og jeg skulle ikke sidde som de andre med telefoner og filme nakken af dem foran.
Kandyan dans er en blanding af musik, en smule sang, akrobatik og dans. Musikken bestod af flere forskellige trommer, en fløjte, en trompet og nogle rasleting der sad om anklerne. Det hele blev indledt med en trompetsolo som var det cirkus. Trompeten fik selskab af trommer så derfra fortsatte hele forestillingen igennem. De vekslede dog engang imellem med forskellige trommer.
Der blev danset af både mænd og kvinder. Der blev spillet rollespil og danset i formationer. Noget af det der imponerede var når der viste deres færdigheder i at snurre rundt. En snurrede så længe at vi var sikker på at det kun kunne være en fald der stoppede ham. Du kan se sekvensen i videoen.
Besøg dem på Facebook
Kandy dans (Kandyan Dance) er en traditionel dansestil fra Kandy-regionen i Sri Lanka og betragtes som en af landets mest ikoniske kunstformer. Dansen har rødder i gamle ritualer og ceremonier, især den religiøse kohomba kankariya, som blev udført for at ære guder og afværge onde ånder.
Kandy dans er kendetegnet ved dynamiske og rytmiske bevægelser, akrobatiske spring og præcise fodtrin. Danserne bærer farverige og rigt udsmykkede kostumer med gyldne dekorationer, og mændene bærer ofte høje, dekorative hovedbeklædninger. Musikken leveres af traditionelle trommer som geta bera og thammattama samt andre instrumenter, der skaber en medrivende rytme.
Kandy dans optræder ofte ved kulturelle begivenheder og festivaler, især under den berømte Esala Perahera i Kandy, hvor det fejres som en hyldest til Sri Dalada Maligawa (Tandens Tempel).
Et godt sted at se byen oppe fra er ved dette viewpoint. Der er fri adgang og du kan se ned til centrum og Tandens tempel, men du skal forvente gadesælgere der tilbyder dig souvenirs.
Kandy er et godt eksempel på at man ikke selv skal forsøge at køre et transport middel. Der er noget der bevæger sig over alt og biler, busser tuk-tuk og knallerter fletter sig ind i hinanden. De gamle biler og busser oser derudaf. Her er en del af ruten fra Royal Garden til viewpoint.
