Vi havde set på Google map at der var ikke mindre end 3 vandfald inden for kort afstand. Vi talte med Jagath om hvilket vi burde gå til. Det som vi selv tænkte, frarådede han os, da en anden gæst havde været der om morgen og der var nogen der havde smidt affald.
I stedet valgte vi at gå op af vejen mod det skjulte vandfald. Der var fine skilte der viste vej, selvom man kunne blive lidt i tvivl. På et stod der “Water full”, vi tog chancen. Længere fremme var stavningen lidt bedre.
Vi endte selvfølgelig blindt, ved et hus hvor der var et skilt med “parkering LKR 20”, vi måtte da være på rette vej. Knægten ved huset var hurtig og viste at vi skulle følge efter. Jeg blev skeptisk fordi han gik samme vej vi kom fra. Han insisterede at det var rigtigt, men jeg var bange for at det var den store vej udenom han var på vej til. Vi gav det en chance som bar frugt.
100 meter ned af vejen var en lillebitte sti og der lå skiltet der pegede mod vandfaldet. Det lå så man ikke kunne se det når man kom nedefra. Jeg er sikker på det var knægtens buissenes, at gemme skiltet så han kunne vise vej 😉
Nu var vi på små stier og gik langs rismarkerne hvor vandet løb og udsigten var malerisk. Vi kom forbi et lille hus hvor mand og kone hilste på os.
Ind gennem et lille stykke jungle og der var vandfaldet. Vi gav knægten 500, sagde tak og så var han smuttet.
Det var et mindre et af slagsen med en lille pool og afløb der gik i retning af rismarkerne. Godt gemt og der kunne kun komme lidt lys ned. Vandet var rent og i vanlig stil skal der bades når der er spektakulære steder, så jeg hoppede i og det var forbavsende varmt. Jeg havde forventet at vandet ville være koldt.
Turen tilbage til hotellet var lidt lettere for der gik det ned af bakke og vi vidste hvor langt der var. Er man på de kanter er det et godt sted til en eftermiddags gåtur. Du skal bare holde godt øje både oppe og nede efter skiltene, eller håbe knægten er hjemme.