Rejsebeskrivelser

Netop kommet retur til hotellet fra Galle, nu som hesteejere. Selvom den var pakket godt ind i bobleplast måtte vi se den ordentligt og den fik majestætisk plads i parken.

Jaffna-hesten bruges ofte som træfigur på grund af dens symbolske betydning og kulturelle værdi i Sri Lanka, især i Jaffna-regionen. Træfigurer af Jaffna-heste er populære som kunsthåndværk og souvenirs, og de afspejler både hestens vigtighed i lokal tradition og det håndværk, der er forbundet med træarbejde i området.

Hesten er et symbol på styrke, udholdenhed og loyalitet, som er egenskaber, der værdsættes i den lokale kultur. Træfigurerne er ofte detaljerede og smukt udskårne, og de fungerer både som dekorative genstande og som en måde at bevare og fejre den lokale kulturarv. Desuden kan sådanne figurer have en funktionel værdi som gave eller som en del af ceremonielle sammenhænge.

Vi var på morgenholdet og tidligt ude af døren. Vi ville ind til byen Galle der blandt andet er kendt for deres fort og det internationale cricket stadion. Vi aftalte med Tuk Tuk manden i ABS 0142 at han kunne køre os derind. Han startede med et smil og sagde 1.500 – det blev så til 1.000 med lovning på at han ikke kørte hurtigt eller vildt. det blev en meget behagelig tur som vi så honorerede med 1.100 og vi fik telefonnummer. Ham skulle vi nok få glæde af. Vi blev sat af ved den nye hovedport lige inden for muren 8.45 og der var ikke så meget trafik.

Byen i byen der ligger inden for Fort Galle er meget charmerende, og er et historisk fæstningsværk. Det blev bygget af portugiserne i det 16. århundrede og senere udvidet af hollænderne. Fortet er kendt for sin velbevarede koloniale arkitektur og sin imponerende beliggenhed ved kysten, og det er i dag et UNESCO verdensarvssted.

På grund af at det er fuldmåne i dag er det helligdag for Srilankanerne og de holder derfor fri. Det var tydeligt at det er et yndet udflugtsmål for både lokale og turister. Nogle var samlet til en sludder, unge spillede fodbold og mange brugte stedet til at motionere eller som os gå tur rundt fæstningsværket. Turen rundt byder på gode udsigter til små strande og huse i kolonistil, som rummer boliger, butikker, cafeer, restauranter og hoteller. Fra plateauet med klokketårnet har mand udsigt til det internationale cricket stadion, som skulle være et af de smukkeste i de kredse.
Selvom trafikken på dette tidspunkt ikke var slem, er det synd at der er åbnet for biler. Man burde begrænse det til Tuk Tuk og knallerter.

Det var ekstremt varmt og det bedste sted at opholde sig var under træerne med brisen fra havet. Vi måtte til det, gåturen gennem gaderne i varmen.

Et charmerende 2 etages hus med altan øverst og butik nederst. Det viste sig også at være antik. Der var hesten, den helt rigtige farve med den rette patina, og prisen – gæt selv? LKR 45.000.
Vi vidste det var for meget og vi gik i kræmmermode med den søde fyr. Vi var på vej ud af butikken 3 gange på grund af prisen.
Fyren ejede og drev butikken alene og boede på første sal med kone og børn.
Det var hans far som havde købt huset for 95 dollar for mange år siden. I dag er husene ikke til at betale. Det kan måske svare lidt til fiskerhusene i Taarbæk i dag som er 2 cifrede millionvillaer.

Vi fik handlet frem og tilbage, og prisen faldt og vi bød 35.000, som han sagde ja til, men det skulle være kontant. Det havde vi ikke og det ville vi ikke. Vi endte med 16.000 kontant og 20.000 på kort. Så fortsatte sludderen ellers om handel af antik og rejser mens han pakkede hesten ind.

Vi fortsatte i varmen og gjorde pitstop på cafe 1710 hvor de kunne lave kaffe som vi kan lide den. Godt med lidt skygge og luft fra ventilatoren.

I gaderne kom en ny ide til mig. Hvorfor ikke samle på døre, vinduer og indgangspartier. Alle de flotte steder kom i albummet.

Måske det var en turistfælde for da vi kom ud af fortet var der flere der var nysgerrige på prisen på hesten. De bedyrede at der var butikker uden for byen som var billige. Jeg forklarede pænt at jeg i nuet, var tilfreds med prisen, og at jeg jo ikke kunne gøre det om og jeg havde slet ikke brug for to. Men tanken nager jo alligevel lidt.

Igen var vi uden for murerne og vi gik hver sin vej omkring cricket stadion. Jeg skulle omkring busstationen for tilføje billeder til samlingen og finde en pose til den nyindkøbte Jaffna hest. Vi nåede at mødes inden jeg havde købt en pose. Det var varmt og vi ville gerne hjem, så hjernen var slået fra da jeg fandt en pose. Et stykke billigt stof med 2 hanke for LKR 950. Der blev jeg godt nok snørret og det gik ud over en Tuk Tuk mand som kun fik 800 for at køre os til hotellet.

Selv det regnede gik vi ned af den lille snoede gade og udforskede de forskellige butikker. Byen er meget let at overskue. Der er gaden med let trafik som snor sig ned til stranden og nogle hoteller og så er der hovedvejen som kører gennem byen. Selvom der ikke er så langt til de forskellige ting bliver man tilbudt Tuk Tuk hele tiden. Vi havde bemærket skiltene i byen, der var rigtig mange på russisk, og det matchede meget godt med fordelingen af turister.

En antik butik vagte vores opmærksomhed i den snoede gade, og vi fik færden af den flotte Jaffna hest der står på bagbenene. Den var ikke helt så flot, som dem vi så på Dolphin. Denne her var ikke med de samme detaljer og virkede mere kantet.
Vi sludrede lidt med ejeren om prisen. Han lagde ud med LKR 45.000, som vi syntes var i den dyre ende. Men det er nok også turist priser her i byen. Han ville gerne gå ned til 40.000,  men vi ville lige tænke os om.

Jaffna hesten i Dolphin

Selvom vi var kommet til by og strand havde vi stadig selskab af påfuglene. Her sidder de ikke i træerne men i toppen af lygtepælene og kalder. D er ikke blevet mindre smukke af at komme til byen.

Vi gik af hovedvej tilbage og havde fået smag for at kigge på antik. Der lå en lidt mere autentisk butik, hvor der også var heste. De havde dog ikke samme patina.

Kvinden i butikken forklarede at de var blevet restaureret og derfor nymalet. De var fine men manglede lige det sidste. Prisen var kun LKR 27.000 og vi havde ikke startet forhandling. Hun ville prøve om hun kunne skaffe en med mere patina.

Ankomsten til hotellet er lidt anderledes end de andre steder. Vi skulle selv udfylde alle oplysninger, men det gik fint og vi fik værelse i nr. 29, fløjen der vender ud mod haven og den lille dam.

Nooit Gedacht er et historisk og unikt sted, der blev bygget af en hollandsk guvernør i 1735.

Det siges, at guvernøren egentligt skulle have sejlet til Batavia, men blev forsinket i Galle på grund af skibsproblemer. Deraf kommer navnet Nooit Gedacht, som på hollandsk betyder ”aldrig tænkt” eller ”uventet”.

Bygningen blev i 1895 købt af den nuværende ejers, Ms. Pragnas, tiptiptipoldefar. Nooit Gedacht er mere et hjem end et hotel og er måske ikke så professionelt drevet som andre hoteller, men det bidrager til den dejlige atmosfære. Alt er holdt i enkel kolonitidsstil.

Om morgenen vågner man til lyde af de mange fugle, der bor i den frodige, grønne have, som også har en kanal, hollænderne brugte til at transportere ferskvand og krydderier op til Galle Fort. Der er aber i træerne som gerne spiser bananer af hånden.

Turen var planlagt med et par stop og vi skulle forvente det ville tage 5-6 timer.
Først stop var i Tissamahamara, hvor jeg spottede taskebutikker. Vi havde skrevet i Tissas gæstebog. Den havde tidligere været udsat for vand, derfor ville jeg finde et vandtæt etui. Der var ikke noget i taskebutikken, men han foreslog boghandlen på den anden side af vejen. Bingo de havde et fint blåt etui til LKR 300.

I Tangalle passede det fint med frokost på Emmalaya Rock restaurant. Det var nok et sted vi ikke havde valgt hvis man bare kom slentrende forbi. Det så meget lukket ud, men der sad 2 brødre der fandt et menukort frem. Et let måltid og mixed rice til Tissa, på husets regning. Maden fejlede ikke noget og drikkevarerne var fint kolde. Udsigten over havet med bølgerne der slog ind over klipperne var fantastisk.

Da vi nåede Dondra som er Sri Lankas sydligste punkt, foreslog Tissa at vi skulle se fyrtårnet. Der et et populært sted, hvor det er et must at få taget et billede ved skiltet og postkassen der markere stedet. Vi nåede også at få taget billedet inden det begyndte at regne og vi forsatte.

I Dondra er også et Buddatempel, Devinuwara Uthpalawanna Sri Vishnu, og Tissa havde lært at det er en god ide at stoppe for lige at tage lidt billeder. Der stod en meget stor og flot statue.

Sidste stop på turen mod Unawatuna var ved Sea turtle hatchery Habaraduwa, som er en skildpadde farm, hvor de tager hånd om syge eller skadet skildpadder. De samler også æg ind, som bliver sat ud efter 3. måneder. Vi fik fortalt om de forskellige stadier i behandlingen. Det kostede LKR 2.000 for at se det og pengene går til at hjælpe skildpadderne.

Der var kun 7 kilometer tilbage, med Tissa ved rattet, inden vi nåede Nooit Gedacth Heritage hotel.

Tissa havde booket safaritur til nationalparken, som han sagde med en japansk jeep der havde gode sæder. Prisen var 160$.

Der var afgang kl. 6.00 og morgenmadsboksen stod klar i receptionen. Vi var jeepmanden Sami, Tissa og os. Vi satte os på ladet og de 2 andre i kabinen og vi kunne køre mod indgangen, kun med eet stop for at købe billetter.

Gennem porten og vi var på safari, med støvede og hullede grusveje lige som det skulle være. Sami drejede hurtigt fra og kørte af små veje. Tanken strejfede om han både kunne nå at køre bil og spotte det spændende. Der gik ikke længe før den tanke blev gjort til skamme. Han stoppede og pegede. I træet langt inde ved en sø sad en ørn og tronede. Sådan foregik det resten af turen, han var god til at spotte det vi gerne ville se.

Vi kom godt rundt og ved foden af elefantklippen var det tid til morgenmad. Man stiger normalt ikke ud af bilen i junglen, men lige på dette spot var det ok.
Vi delte morgenmaden med Sami, og vi takkede ham for at finde det gode spot. En enkelt joke med at han bare skulle finde leoparden nu så var alt godt 🐆

Joke blev til virkelighed og vi holdt i en kø af jeeps. Beskeden lød at der var leopard at se. Der var god disciplin med at rykke frem så alle kunne komme til. Det var som når en gruppe cykelrytere skifter med at tage føringen.

Vi kom frem og der lå den opppe i et træ og var helt afslappet. Et par gange løftede den lige hovedet. Det var en ret stor Sri Lankansk leopard der var til skue for vel nok 20-25 jeeps. Sådan et skue rygtes blandt jeepmændene, så de kan give deres gæster en god oplevelse og måske lave lidt flere drikkepenge.

Det var fint med os at glide ud af “kæden” for der var også set elefanter i en gruppe, så den satte vi kursen mod.

Vi fandt dem og må sige at vores håb om at se noget var fint opfyldt. Med et par afstikkere mod porten var der lige lidt bonus. En elefantmor med sin unge, en kingfisher, påfugle og badende bøfler.

Vi bemærkede at nationalparken havde mange flere søer og vandhuller end vi har set på safari i Afrika.

Turen endte med at vi havde kørt 47 kilometer og varede fra 6.00 til 11.30 og det er nok kendetegnet ved at booke gennem Different Discovery Tours som Tissa arrangere. Vi lagde mærke til at de andre jeeps allerede var tilbage omkring klokke 9.00. Så vores varmeste anbefalinger til Mr. Karune, fra Panda Jeep Safari. 0776078323.
PS: Sami er et opfundet navn, af hensyn til GDPR, eller måske fordi vi har glemt det 😉