Rejsebeskrivelser

Vi var taget med Tuk Tuk til Galle for at gå en tur igen og tage lidt flere billeder af døre og indgangspartier. Det var blevet varmt og vi havde fået frokost og var egentlig på vej retur. Vi var nået til 80 Lighthouse street og et fint dørparti. Den ene låge stod åben og der var en ung fyr foran huset som viste sig at bo i huset. Jeg spurgte om det var OK at lukke døren og fortalte at jeg tog billeder af døre. Det var helt fint med ham og så begyndte han ellers at fortælle om huset. Han bød os inden for i huset hvor hans familie havde boet i 5 generationer. Det blev så billede af en dør både ude og indefra.

Det var smukt samt godt vedligeholdt og der var inventar der gik 200 år tilbage. Vi var i entreen som mere var en hall og i rummet op til 1. sal havde de spisebord. Der stod også et gammelt pengeskab som var dateret 1862.

Han blev ivrig og ville vise os smykkeværkstedet længere inde i huset. Nogle af de ansatte sad og spiste frokost og der blev lavet mad i det store flotte køkken. I et lille rum bagerst i huset var værkstedet hvor der sad to gutter og lavede smykker. Guldsmedens søn fortalte om alle processerne og viste hvor de smeltede guld, polerede ringe og de forskellige redskaber.

Vi takkede for kigget og historierne og blev guidet ud gennem butikken. Det var en god oplevelse, hvor vi på intet tidspunkt, havde fornemmelsen af at der var for at få penge eller at vi skulle købe noget. Han var nok bare beæret over at vi viste interesse for huset. Vi fik et visitkort og takkede endnu engang.

Lanka Gems & Jewellery

Er det bare et tilfældigt navn? Næ nej det er det skam ikke. Man skal krydse bjerget Romassala og gennem et stykke jungle. Vi valgte den første etape med Tuk Tuk, det vil sige fra hotellet til toppen af Romassala. Derfra gik vi gennem lågen og så gik det nedad en lille sti, med sten, grene og reelle trapper inde vi kom til stranden.

Venstre side af stranden havde 2 små, godt gemte, restauranter som egentlig bare var en bar med grill og nogle borde. Der var liggestole og så var der russere. I højre side var det kun strand, palmer og klipper. Det slog at der ikke lå nogle på stranden, men vi så hurtigt hvorfor. En bølge slog ind og skyllede helt op af stenene. Man kunne sagtens være der, men det var noget med at hænge tøj og håndklæde i et træ.

Der var flere der først opdagede det for sent. De fandt en plads i sandet og lige pludselig kom en lidt for stor bølge og så blev sko og håndklæde vasket.

Vi fik badet, spist frokost på Blue white restaurant og badet lidt mere inden vi vendte næsen hjem mod hotellet. Vi ringede efter ABS 0142 som kom og hentede os. Tuk Tuk´en klarede det lidt bedre ned af Romassala bjerget.

Early birds på farten igen klokken 5.30 med pickup ved hotellet. En minibus hentede os 2 og “sharp on time” kørte vi ud af porten mod havnen i Marissa. Ny god chauffør og ikke så meget trafik så alt var godt.

Vi skulle med Marissa Water Sport og havde tjekin ved deres kontor. Der var kun 2 andre så vi var spændte på konceptet. Vi var booket ind gennem C&C, men kunne se prisen var LKR 22.000. Vi fik besked om at vi skulle gå til havnen 6.25 men de ventede vist på flere.
De dukkede op 6.35 og var en lokal familie med børn, forældre og bedster. De var kommet til at køre et forkert sted hen.

Så kunne vi komme til havnen, som er en stor fiskerhavn med mange flotte og farverige både. Små, store, tynde, lange og traditionelle fiskerbåde. Det var tydeligt at det også var her alle turistbådene sejlede ud.

En stor båd med 2 dæk og masser af plads og vi var kun 3 der sad på nederste dæk.

Kort efter vi lagde fra land kunne vi mærke at der var bølger, hvilket dæksdrengen også fortalte. Det var ret store bølger i dag. Vi kunne dufte at kokken var gået i gang med morgenmaden og kort efter fik vi en tallerken, med pølse, banan og en lækker sandwich med spejlæg, salat og andet grønt.

I store bølger sejlede vi nordpå og kom helt op til fyrtårnet i Dondra. Alle fik besked på at spejde efter hvaler og råbe op hvis nogen så noget. Der var ikke mange der råbte noget. Et skægt syn mødte os da 2 havskildpadder lå og hygge sig i vandoverfladen. Da vi var ud for fyrtårnet var der en del både og det må have været plan B for ingen hvaler. Der holdt delfiner til og de kom og forsvandt. Vi fik en enkelt seance hvor de kom meget tæt på og de legede omkring stævnen på båden.

Vi sejlede sydpå mod havnen i Marissa og det var med bølgerne så det var mere behageligt. En god dag på havet men der manglede lige nogle hvaler.

Vi havde fået handlet Jaffna hesten, men vi havde jo set hende den lille buttede der lå og sov på en vandmelon hos den søde antikdame på hovedvejen. Da vi var der første gang ville hun have LKR 33.000 for figuren.

Vi havde hørt der var mange antikbutikker og var nysgerrige på hvad der mon fantes og hvilke priser der var på de forskellige ting.

Vi ringede og fik fat i Tuk Tuk ABS 0142 der Kom til hotellet. Vi forklarede at vi havde hørt om nogle butikker nordpå.

Han var helt med på ideen og det ville koste 2.000 så skulle han nok vente.

Vi kørte nordpå af hovedvejen og kom til en stor og gammel butik. Det virkede ikke som om der var åbent, men vi kom ind og så tændte ejeren noget der lignede 20 kontakter og der var lys overalt. Meget gammelt som vi ikke havde brug for, og ikke så mange figurer.

Tilbage i Unawatuna smuttede vi ind for at handle med den søde dame. Hun var der desværre ikke, men manden tog pænt imod. Figuren lå stadig der og sov. Vi kiggede lidt rundt før vi viste interesse, så slog vi til. “Hvad koster den?” Svaret var hurtigt – LKR 38.000 – What nu var den steget med 5.000. Vi vidste godt at konen skulle hente børn, og måske vi skulle have ventet på hende. Men nu sad vi lidt i saksen. Jeg forklarede at konen havde tilbudt den for 33.000, men at jeg syntes det var for dyrt. Havde konen været der havde jeg budt 26-28.000.

Konen blev ringet op og bekræftede hendes bud og nu foregik handlen mellem 3 parter over telefonen. Vi endte på LKR 31.500, for vi havde jo besluttet os for at den figur skulle med hjem.

Vi fik en god snak med ejeren og ABS 0142 om butikken. Han viste os billeder fra den gang Tsunamien også ramte Unawatuna og hvordan han var løbet med sit nyfødte barn op af bjerget. Tuk Tuk manden fortalte at han mistede både sin søn og kone. Det er en hård en at komme videre på og hver gang vi kører med ham tænker vi på det vi fik at vide.