Rejsebeskrivelser

Så var det tid til at komme videre. Tissa som vi i går kaldte Fernando (hvilket er hans efternavn) var på pletten klokken 10, for at kører os til Sigiriya. Det var en rute på 187 kilometer som med stop tog 4 timer og 20 minutter.

Klik på kortet og se lidt billeder fra turen.

Så blev det sidste aften på Dolphin. Et vildt lækkert sted. Maden i top uden at være prangende. Serviceminded personale og helt nede på sandet.

Kan i den grad anbefales hvis man bare vil helt ned i gear og ikke har brug for nogen der vil sælge dig noget, butikker med gejl, høj musik eller rend af mennesker. Her virker det som om man har det hele for sig selv.

Det måtte gøres – en slendretur kunne måske gøre det – men det blev til lidt mere end det. I vanlig stil og dårligt valgt tidspunkt. Klokken var 12.30, det vil sige solen højest på himlen. Så hvis jeg nu gik lidt i vandkanten var det nok ikke så slemt på tæerne – for sandaler eller badetøfler er jo ikke nødvendigt når man skal på tur langs stranden.

Det blev en fin start, godt tempo og egentlig ikke så varmt trods tidspunktet og temperaturen, for blæsten fra havet fik det til at føles behageligt. Der var noget at se på både på stranden og i vandkanten. Det var søndag og helligdag så familier var taget på stranden for at bade og hygge. Ved de få hyggelige resort der lå ud til vandet blev der også slappet af.

Fiskerne var kommet ind med morgenfisk og nu var det tid til at få ordnet net. De var mange og det så også ud til at det var store net de skulle ordne. En kom ud fra palmerne – jeg var ikke i tvivl om hvad der var skete derinde – for han gik direkte ned mod vandet. Her satte han sig på hug i vandkanten og vaskede måsen.

Jeg havde egentlig ikke gået så langt, men syntes at trædepuden på min storetå sveg lidt. Måske en lille rift efter en sten. Snart var det på venstre fod at en tå også var begyndt at gøre ondt. Der var ikke så meget at gøre ved det.

Familier, fiskere og huse var ved at rinde ud og der var bare strand og klitter. Der kom vist ikke så mange på denne del af stranden. Det var et lidt kedeligt syn med plastik og andet affald som sikkert var kommet med vandet ind. Når man ser bort fra det så var det skønt med en strand uden soundbox, sololie, sælgere eller andet turistet – sand, vand og klitter.

Bag klitterne var der kokosplantager som de lever godt af på Sri Lanka. De bønder der driver dem tjener godt. Turen op i klitten var noget af en prøvelse for sandet var ekstremt varmt og temperaturen HOT fordi brisen fra havet ikke nåede derop. Så med rejehop retur til vandkanten og snuden sydpå til Dolphin.

Det endte med at blive en tur på 5 kilometer barfodet. Det der sveg på tæerne viste sig at være vabler.

Vi kunne ikke stå for fristelsen med bådtur for at se delfiner. De talte det meget op om at der skulle være rigtig mange og det lød for godt til at være sandt.

Vi fik os skrevet op 50$ for turen og 10$ for nationalpark gebyr pr. person. Inden afgang, som var klokken 7.30 fra stranden, fik vi en kop te.

Båden skulle skubbes ned af stranden for at komme i vandet. Det klarede besætning inklusiv alle der var i nærheden. Vi blev sat ombord og den fik det sidste skub og vi var flydende. Vi var 3 gæster og 2 bådfører. Det virkede ikke helt rigtigt, for den anden båd satte kursen skråt ud mod havet og vores kaptajn talte en del i telefon, men sejlede langs kysten kun fulgt af en båd fra et andet selskab.

Vejret var skønt og set fra land så bølgerne ikke ud af noget, men siddende på hårde bænke med kun en lille flad madras, virkede bølgerne store. Det blev en bumpy tur og det var bare med at holde fast. Vi sejlede og sejlede i fuldt fart og ikke mange delfiner var i sigte, men så skete det. Vores mand dreje 90 grader og vi sejlede ud på det åbne vand.

Nu forstod vi hvorfor han sejlede langs kysten. Godt nok var det lidt længere, men da vi kom lidt ud på havet blev bølgerne 2 meter høje, det bumpede og der var skumsprøjt. Det begyndte at give mening. Ud på havet kunne vi ane flere både af samme slags, og der var mange, så der måtte være noget at se på.

Ganske rigtigt – imellem høje bølge og både kom den ene stime af delfiner efter den anden. Det var store flokke som forstod at underholde. De sprang op af vandet og dalede ned igen. Nogle havde fart på henover overfladen over længere afstande. Der var endda nogle der gav den rigtig meget gas med piruetter i luften og lande med et plask.

Det var et fantastisk senarie og vi fik noget for pengene. Turen kunne gå tilbage til direkte mod resortet. Vi sejlede med bølgerne denne gang så det var ikke så bumlet, men det var for sent for balderne var godt fladtrykt.

Vi gjorde et enkelt stop ved et lille rev hvor der kunne snorkles. Det vil sige at det blev et meget hurtigt stop. Sigtbarheden var dårlig og revet gav ikke meget væsen af sig.

Dolphin Beach Resort er en lill perle med palmer, strandsand og kun 9 telte. Selvom vi har det bagerste telt, kaldt Pilot, så er der ikke mere en 2 minutter til strandkanten og pool.

Restauranten ligger med udsigt over vandet og er selvfølgelig pyntet op med juletræ, kugler og gran. Det er nu meget hyggeligt at der ikke er slud og sjap.

Havet har en meget behagelig temperatur og poolen et par grader koldere. Det virker dog ikke koldt.
Man får hurtigt rutiner sådan et sted og det fanger det søde personale hurtigt. Så siddepladsen i restauranten er gjort klar så vi begge har udsigt over vandet. Til morgen er teen klar og de ved at spejlæggene skal have på begge sider. Der er ikke meget at tage stilling til.

Arh et dilemma – klokken var 11, skulle vi sove mere eller komme op?
Vi valgte det sidste da vi var for nysgerrige efter at se hvor vi var havnet.

Det lyder simpelt med at bo i telt, men det er det ikke. To soverum med både dobbelt seng og 2 enkelt senge. Toilet med brus og særpræget vandhane hvor vandet kommer ud af en konkylie og man tænder på en muslingeskal. En lille gårdhave med udendørs brus.

Aircondition og fan i loftet, kaffemaskine og flere vinduer med snorretræk og myggenet.

Tag med på en guidede tur.

Vi kørte gennem Columbo, som består af 15 bydele og der bor omkring 1,5 millioner mennesker.

Masser af lys men ikke bare almindeligt lys Det var julelys, krybespil, lyskæder i lange baner, juletræer og palmer med lys,  butikker med glimmer. I flere bydele vi kørte igennem var der lyskæder over vejen. Ikke bare en enkelt, men så mange at det virkede som at køre i en fuldt oplyst tunnel over flere kilometer.

Ifølge Google er der 120 km til Dolphin Beach Resort. Men nu er vi jo på Sri Lanka, med Tissa Fernando ved rattet, rimelig dårlige veje og biler med lange lys på.
Forstår godt at det lange lys er vigtigt. Der er ikke mange cykler og knallerter der har lys på. Selvom det er nat går, der en del mennesker i vejkanten og de er ret svære at se. De modkørende er ikke så flinke til at blænde ned for det lange lys. Derfor tager 120 km ca 3 timer at køre.

Klokken lidt i seks parkerede Fernando foran Dolphin Beach Resort og vi fik hurtigt vores telt. Der gik ikke lang tid så lå vi i vores seng og skulle snart op igen.