Tortuguero der har givet navn til området er en lille landsby med omkring 1500 indbyggere. Den er placeret midt i nationalparken.
Byen er kun tilgængelig via den lille airstrib der ligger nord for byen eller af vandvejen. Det er en travl lille landsby med stærke afro-caribiske rødder bedst kendt for at tiltrække horder af havskildpadder (navnet Tortuguero betyder “skildpaddefanger”).
Vi havde den lokale guide Ray Brown, som er født op opvokset i byen. Hans far kom til byen fra Jamaica i 1944 for at fiske. Han kunne fortælle om hvordan familierne voksede og at alle kender hinanden.
Der er sket meget i byen omend den er lille. På det bredeste stykke er der 2 parallelle veje hvor den ene udgør hoved”gaden” med mange små butikker der mest henvender sig til turister. Derfor er der ingen motoriserede køretøjer at se. Rays svar på bilen er hans båd med motor og cyklen er erstattet af en kano.
Ray har i sine unge år arbejdet på Sea Turtle Conservancy som er den ældste og mest effektive non-profit havskildpaddeorganisation i verden!
Forsknings- og bevaringsinitiativer har været medvirkende til at redde den caribiske grønne skildpadde fra øjeblikkelig udryddelse samt øge bevidstheden og beskyttelsen af havskildpadder over hele verden.
Den lange strand som tager imod bølgerne fra det caribiske hav er også hjemsted for skildpadder der skal udklægge deres æg. Det tydeligt at se spor efter hvor de har lagt dem. Højsæsonen for at udklægge æg er i juli og august hvilket kan mærkes på turismen.
Vi kunne sætte flueben ved at have dyppet fødderne i vandet. Det blev frarådet at bade i vandet grundet strømforhold og stingray der kunne komme på afveje.
I en bod på hovedgaden købte vi friskt presset blandet frugt. Den almindelige udgave i et papkrus og ikke turistudgaven i en hel ananas eller kokosnød.
På falderebet rendte vi ind i en leguan som sad ved flodbredden og spiste blade. Den var frisk nok til at spankulere meget tæt forbi og det giver lige er et splitsekunds betænkningstid – er det her smart eller is i maven.
