Vores absolut sidste dyk på denne rejse skulle være på Miyaru Thila. Endnu et undervandsbjerg som bare ligger ude i ingenting. Efter briefingen tog Per og jeg en snak om vores plan. Vi ville gerne nå hele Thilaen rundt.
Vi gik ned på 20 meter og hang og drev med strømmen. I det blå var store stimer af fisk og ind i mellem dem dukkede mellestore tun og for at jage.
Det gik pludselig stærkt når sådan en tun sætter fart på. Vi kom halvvejs rundt og stimerne blev mindre. En hvidtippet revhaj svømmede under os i roligt tempo.
På en hylde i bjerget lå en skildpadde og sov. Man kunne kun se bagdelen af den, men det var en ret stor en. Vi hang igen og drev langs væggen som nu var lodret og fulgte livet i revner og sprækker. En pufferfisk lod sig gerne filme. Stimerne tog til igen og vi var ved at være rundt. Det gjorde antallet af tun også. En ret stor en kom os i møde, men vendte rundt inden vi passerede hinanden. De kom med jævne mellemrum og det var fascinerende at se hvor strømlignet de er i vandet.
Tiden var til at stige på lavere vand og vi kom op over revet og kunne ligge på 5 meter vand og se akvarielignende liv. Jeg fik øje på en skildpadde som var i gang med at spise. Jeg svømmede mod den og kom helt tæt på. Vi var kun på godt 2-3 meter vand og havde derfor rigtig fint med sollys til at filme. Jeg fulgte den et stykke tid og gik med den til overfladen hvor den skulle op efter luft. Vi gled lige så stille ned gennem vandet igen hvor den fortsatte med at spise.
Endnu en fed oplevelse af dem man kun får under vandet.
