Jagten på noget “almindeligt” mad blev sat ind og
vi hyrede en minibus som kørte os til Marsa Alam. Det viste sig at være vores
buschauffør fra formiddagsdykket der kørte os. Han foreslog at vi kom omkring marinaen
og vi fik forklaret hvor de forskellige både sejlede hen. Han satte os af i
“downtown” Marsa Alam og vi aftalte hvad tid han skulle hente os.

Vi nåde både op og ned af hovedgaden med en afstikker i en
af sidegaderne. “That was it” vi havde overblik over downtown og
havde set det hele. Valget faldt på Dolce Salato som var italiensk
“restaurant”, med en ægte italiensk kvinde som ejer, kok, tjener og
opvasker i en og samme person.

Menuen blev pizza med pommes frites, som fin afveksling til
det egyptiske køkken i lejren.

Intentionerne var gode fra kokken og vi var ikke i tvivl om
evnerne, men hun er lidt lastet af ikke at have råvarerne. Det var et ok
måltid, men ikke noget der måler sig med det man får i Italien.

Mørket faldt på og byens lys blev tændt. Mændene havde
indfundet sig på de forskellige cafeer hvis ikke lige de var inde og blive
klippet i en af de utallige salons.

Vores chauffør var der som aftalt og vi kom pænt hjem til
lejren.