Eftermiddagen var godt i gang, en enkelt dukkert i poolen med udsigt over søen og lidt af Kandy centrum. Der var tid til en kop kaffe inden vi gik ned af bakken mod byen. Vi fik mange tilbud om at køre med TUK-TUK. Gu ved hvor mange der er i Kandy, de er alle steder. Kandy er endnu en UNESCO-verdensarvsby.

På vores vej til byen ligger templet og vi gik gennem sikkerhedskontrollen og var inden for hegnet. Her kunne vi gå rundt og se på templet udefra. Vi var ikke klædt til at komme ind og vi mente også vi havde set Budda i Dambulla.

Læs mere om templet..

Det buddhistiske tempel i Kandy kendt som Sri Dalada Maligawa eller Tandens Tempel, og er et af de mest hellige steder for buddhister. I Templet er en relikvie, som siges at være Buddhas tand, og det gør det til et vigtigt pilgrimsmål. Det ligger i hjertet af Kandy, og er omgivet af en smuk sø og byder på en fascinerende blanding af religiøse ritualer, kunst og arkitektur. Daglige ceremonier og årlige festivaler som Esala Perahera tiltrækker både troende og turister fra hele verden. Man kan kun se tanden hvert 4. år så man skal være heldig.

Inde på templet område var der forholdsvis roligt, men da vi kom ud og begav os ud i gaderne fik vi flashback til Indien. Alverdens som butikker, eller skal man måske bare kalde det nicher, hvor man kan finde alt hvad man måtte have brug for. Der var en form for kategorisering i gaderne. En gade havde butikker med grej for håndværkerne, en anden fødevarer og så var der ellers masser med tøj, sko, elektronik og reservedel til biler – brugte selvsagt. Det var ikke området for restauranter.

Efter jeg tabte min selfistang på Dolphin beach har jeg været på jagt efter en ny. Kandy skulle vise sig at være stedet. I en lille mobiltilbehørsshop var der held. På øverste hylde, godt gemt og der var kun den model, så “take it or leave it”. Den var en smule større end den tidligere og måske lidt anderledes, men hvis prisen var i bund kunne den bruges. Vi nåede til det – hvad koster den? Manden gav mig et chok LKR 1.750 hvilket svarer til DKR 43,20. Jeg holdt masken og sagde “Det går nok”.

Vi gik videre gennem nogle meget små stræder, som nok mest var grosister for de handlende. Selvom butikkerne var små blev alt solgt i partier, og priserne var ekstrem små. Der blev også solgt fødevarer og blandingen af krydderier, kød, fisk og andet fik lugten i gaderne til at veksle fra kvalm til skarp.

Vi nående til det de kalder hovedgaden og byen ændrede lidt karakter. Finere og større butikker, banker, supermarkeder og restauranter. Kragerne holdt til i træerne og lave en forfærdelig larm sammen med trafikkens dytten blev man en smule træt i ørerne.

Mørket var faldet på og sulten meldte sig og Sky Lounge på 5. sal fristede. God udsigt og indendørs var der ro fra larmen. Herfra slutter beskrivelsen af denne restaurant, for maden var der ikke noget at skrive om.

Klokken var 20.00 og byen var stadig i fuld gang da vi traskede forbi søen, templet og op af bakken til Thilanka Hotel.

Dambulla – tandens tempel by night

Se flere billeder…