Tissa gav tegn til at det var tid at komme videre så kaffetiden var slut og tøjet dryppede ikke mere, men var bare vådt. Planen var at vi skulle besøge en landsby og vi var lidt heldige at det stadig var tørvejr.
Lidt længere uden for byen skulle vi betale for landsbyturen. Det betod af køretur på oksekærre, gå til en lille pram, sejle over søen og gå det sidste stykke ind i landsbyen hvor vi skulle have frokost. Det lød spændende og kostede 25$ per person.
Vi blev bænket på oksekærren og så blev den gamle okse ellers sat i gang. Ingen klask på bagen, ingen pisk og ingen råb for at den skulle gå fremad. Små kommandoer og så brugte han begge hænder aller bagerst på ryggen af oksen til at få den til at gå i den retning han vil have. Den blev masseret til på højre siden og så gik den den vej. Turen varede godt 15 minutter så var vi fremme ved søen hvor vi skulle gå hen til båden. Der sad Tissa klar med vores bådsmand, så vi steg ombord og var klar til at sejle rundt på søen for at komme til landsbyen.
Der var stille på søen så de mange fuglelyde var tydelige og vi kunne høre påfuglene “grine”. Stilheden blev kun brudt af Tissa som enten hostede eller grinte. Det var ret morsomt. I en afkrog af søen med en masse lyserøde vandblomster, plukkede bådsmanden en buket så Merete fik. Vi var ved at være ved landsbyen hvor bådsmanden viste os frem til hytten som skulle være vores læ for regnen, hvis ellers det skulle ske at regne igen.
En mor og datter tog imod os og så startede ellers der store hjemkundskabs lektion i madlavning. Mor viste os hvordan de åbnede en kokos og datteren serverede den friske kokosmælk hvorefter hun begyndte at rive kokos ud af frugten. Der blev vist hvordan de maler mel på en sten i røgen fra køkkenet der har 2 bålsteder.
Så gik det ellers i gang med at lave forskellige ting til frokost. En pasta bestående af kokos, løg, lime, salt og chili blev mast sammen med en rund sten der blev brugt som kagerulle. Brød blev bag på en pande og vi fik lov at koge blosterkurve i olien.
Der blev serveret på bananblade og alt smagte dejligt. Da de søde sager blev serveret startede det med et regne. Et enkelt lyn og et kæmpe brag blev afløst af styrtregn. Vi sagt farvel til mor og datter og lige bage hytten var en TUK-TUK klar til at køre os tilbage til byen. Det blev noget af en køretur af små stier og regnpytter. Snyd ikke dig selv for at se videoen.
