Det måtte gøres – en slendretur kunne måske gøre det – men det blev til lidt mere end det. I vanlig stil og dårligt valgt tidspunkt. Klokken var 12.30, det vil sige solen højest på himlen. Så hvis jeg nu gik lidt i vandkanten var det nok ikke så slemt på tæerne – for sandaler eller badetøfler er jo ikke nødvendigt når man skal på tur langs stranden.
Det blev en fin start, godt tempo og egentlig ikke så varmt trods tidspunktet og temperaturen, for blæsten fra havet fik det til at føles behageligt. Der var noget at se på både på stranden og i vandkanten. Det var søndag og helligdag så familier var taget på stranden for at bade og hygge. Ved de få hyggelige resort der lå ud til vandet blev der også slappet af.
Fiskerne var kommet ind med morgenfisk og nu var det tid til at få ordnet net. De var mange og det så også ud til at det var store net de skulle ordne. En kom ud fra palmerne – jeg var ikke i tvivl om hvad der var skete derinde – for han gik direkte ned mod vandet. Her satte han sig på hug i vandkanten og vaskede måsen.
Jeg havde egentlig ikke gået så langt, men syntes at trædepuden på min storetå sveg lidt. Måske en lille rift efter en sten. Snart var det på venstre fod at en tå også var begyndt at gøre ondt. Der var ikke så meget at gøre ved det.
Familier, fiskere og huse var ved at rinde ud og der var bare strand og klitter. Der kom vist ikke så mange på denne del af stranden. Det var et lidt kedeligt syn med plastik og andet affald som sikkert var kommet med vandet ind. Når man ser bort fra det så var det skønt med en strand uden soundbox, sololie, sælgere eller andet turistet – sand, vand og klitter.
Bag klitterne var der kokosplantager som de lever godt af på Sri Lanka. De bønder der driver dem tjener godt. Turen op i klitten var noget af en prøvelse for sandet var ekstremt varmt og temperaturen HOT fordi brisen fra havet ikke nåede derop. Så med rejehop retur til vandkanten og snuden sydpå til Dolphin.
Det endte med at blive en tur på 5 kilometer barfodet. Det der sveg på tæerne viste sig at være vabler.
