Vi fik prøvet lidt af hvert uden for hotellerne. Sammenlignet med Danmark er det ret billigt at gå ud og spise. Specielt er det billigt hvis du er lidt uden for de store byer og turistområderne.
Fælles for de fleste bliver der lagt 10% på prisen, som dækker “Service charge”. På hotellerne ligges der også TAX på.
Rithu, Sigiriya
Kort før Sigiriya stoppede vi for at få en let frokost. Lyde og bevægelse i træerne sagde noget om vi var i naturområde. Aberne løb på ledningerne og fuglene kaldte. Stedet var simpelt og familiedrevet. God mad og fin betjening.
Friskt limejuice og omeletter.
Prisen: LKR 4.950 (Dkr. 121,00)
Sky Lounge, Kandy
Vi var kommet til byen med de høje huse. Det var flere Sky barer og vi valgt Sky Lounge på 5 sal. Lyden fra alle kragerne var ikke så slemt i denne højde. Udsigten over Kandy var rigtig god. Så stoppede oplevelsen der. Mad kunne de ikke lave. Det virkede som fryse pizza og færdiglavet risret. Cola og vand var som vi kender det.
Prisen: LKR 5.610 (Dkr. 140,00)
Ranweli no. 99, Kaudupelella
En restaurant der ligger i forbindelse med Spice Garden. Det virkede som en turist magnet og affodringscentral. MEN vi fravalgte buffeten og fik fantastisk god Spaghetti med Bolognaise og Napoltain der blev skyllet ned med 2 colaer.
Prisen: LKR 5.800 (Dkr. 142,00)
Chill Cafe, Ella
Vi var egentligt bare i Ella fordi vores værelse på The Planters ikke var klart før efter klokken 14.
Derfor var det også morgenkortet vi måtte vælge fra. Omeletter, fritter, colaer og limejuice.
Prisen: LKR 5.884 (Dkr. 144,00)
Dream Cafe, Ella
Vi var kun praktisk sultne. Vi kunne spise nu eller vente til senere på hotellet. Vi var praktiske da vi var lidt trætte. Hyggeligt sted med live jazz og rooftop bar.
Suppe og Panini med og Potato chips, cola og soda.
Prisen: LKR 3.735 (Dkr. 91,00)
Refresh Restaurant, Tissamaharama
Endnu en fornemmelse af “her sender vi turisterne hen” restaurant. Mange kunne affodres på kort tid.
Colaer, Bruschetta, Finger Potato, Græsk salat og omelette var hvad appetitten var til.
Fin mad til prisen
Prisen: LKR 7.007 (Dkr. 177,00)
Emmalaya Rock View restaurant, Tangalle
Her troede vi der var lukket. Alle døre var åbne, der var stole og borde og der sad 2 mænd i hjørnet. De bekræftede der var åbent og de havde menukort.
Det var hurtig mad. Sandwich og cola til os og mixed rice til Tissa(som blev på husets regning)
Prisen: LKR 4.180 (Dkr. 102,00)
Neptune, Unawatuna
Neptune ligger midt på stranden i Unawatuna. Vi slog os egentlig bare ned for at få lidt at drikke. Vores velkomstdrink i byen. Stedet kunne nok ligne alle de andre.
1710 restaurant, Galle
Vi var taget tidligt til Galle og vejret var med os. Solen bragede ned hvilket var skønt, men i kombi med bygader bliver det varmt. Vi slog os ned på 1710 og fik iskaffe og en kold vand. Vi sad i skyggen og kunne kigge ud på gaden. Alt var godt og der var energi til at gå lidt videre. Lidt i den dyre ende.
Prisen: LKR 3.355 (Dkr. 82,20)
Taco King, Unawatuna
En tur gennem Yaddehimulla Road uden helt at vide hvad vi ville spise. Vi var gået forbi Taco King, men vendte om for at se på menukortet.
Vi fik bord udenfor under det hyggelige træ og kunne se trafikken glide forbi. Vi var sikre på at vi også var på en Taco King i Monte Verde på Costa Rica.
Mens vi ventede på maden fik vi tilbudt lidt myggeolien, ikke til at drikke, men det var tiltrængt, for der var ivrige myg.
Menuen blev Nachos af banan med guacamole, lækre BBQ tacos og Prawn Tostada.
Prisen: LKR 6.675 (Dkr. 163,00)
The Hideout, Unawatuna
Det var regnvejr så vi skulle sidde inde, men stadig ude. Hideout var det rigtige sted, lidt nede af Yaddehimulla Road, med en hyggelig stemning
Det blev til et let måltid med 2 x Soda, Beef Burrito og Hideout Nachos.
Prisen: LKR 7.260 (Dkr. 177,00)
Blue White restaurant, Jungle Beach
Kan man lave mad på en strand der er ufremkommelig? Ja det kan man, og der er rigeligt at vælge imellem. Friske fisk ligger i kølekasser og tilberedes over åben ild.
Med tæerne i sandet fik vi 2 x spaghetti og drikkevarer.
Den ligger godt gemt. Kun et skilt ved Yaddehimulla Road fortæller at der ligger en restaurant. Ned af en lille stikvej og til højre gemmer denne lille perle sig.
Et typisk familie sted, der servere mexicansk mad. Hvis man er i tvivl om hvad det er man vil have er der et stort billedegalleri på væggen med numre der matcher menukortet. Smart.
2 x soda og en lille appetizer med Nachos af banan med guacamole. Hovedretten bestod af Pan fried Parang og Chicken Nachos.
Prisen: LKR 4.715 (Dkr. 115,50)
AQUA Pizza restaurant, Galle
Tilbage i Galle ved frokosttid. Det er hårdt at gå rundt og tage billeder af alle de spændende døre.
De få pizzaer vi havde fået var ikke helt i top, men her så det ud til at blive en succes. Det var en stenovn de bagte deres pizzaer i.
En simpel delemenu med Bruschetta al Pomodoro, Diavolopizza og 2x drikkevarer.
Prisen: LKR 6.490 (Dkr. 159,02)