Rejsebeskrivelser

Vi slap selv for at køre med bus denne gang. Derfor skal du ikke snydes for lidt busservice.

Der findes mange forskellige slags busser både ejerskab og farver. De røde busser er bare røde og bliver styret af regeringen.

De farvede busser, mange gange med malerier, bling-bling og reklamer er privatstyrede busser, som alle kan køre med. Derudover er der alle de små minibusser hvor der normalt kun må være 9 personer, altså i Danmark, her er de fyldt til der ikke kan være flere. Måske en hund eller en høne kan klemmes ind.

Der findes både køreplaner og busstopsteder, men det virker ikke sådan. De lokale står i vejkanten og holder armen ud når bussen kommer, for at stoppe den. Når den er nede i fart springer man bare af.

Vi var ved flere busstationer hvor der er et mylder af mennesker, små boder og selvsagt en masse busser.

Man hopper bare på bussen som har både en chauffør og en konduktør. Man kan betale hos dem begge og en kort tur koster LKR 20 som svarer til Dkr 0,50. Det er samme pris for både lokale og turister når man kører med regeringens busser. Der findes aircondition busser men det er helt andre priser. Fra hotel Nooit Gedacth kostede det LKR 100 for 2 personer at køre 6 kilometer til Galle. Det svarer til Dkr. 2,50 – bare det også var sådan i Danmark.

Så kom dørgalleriet i hus. Inde for murene i Fort Galle er der mange charmerende huse og dermed dør og indgangspartier. Det endte med at blive til mange billeder der viser lidt om hvordan de har bygget dengang Hollænderne byggede fortet og byen bag murene. Vi lader billederne tale for sig selv.

Vi var taget med Tuk Tuk til Galle for at gå en tur igen og tage lidt flere billeder af døre og indgangspartier. Det var blevet varmt og vi havde fået frokost og var egentlig på vej retur. Vi var nået til 80 Lighthouse street og et fint dørparti. Den ene låge stod åben og der var en ung fyr foran huset som viste sig at bo i huset. Jeg spurgte om det var OK at lukke døren og fortalte at jeg tog billeder af døre. Det var helt fint med ham og så begyndte han ellers at fortælle om huset. Han bød os inden for i huset hvor hans familie havde boet i 5 generationer. Det blev så billede af en dør både ude og indefra.

Det var smukt samt godt vedligeholdt og der var inventar der gik 200 år tilbage. Vi var i entreen som mere var en hall og i rummet op til 1. sal havde de spisebord. Der stod også et gammelt pengeskab som var dateret 1862.

Han blev ivrig og ville vise os smykkeværkstedet længere inde i huset. Nogle af de ansatte sad og spiste frokost og der blev lavet mad i det store flotte køkken. I et lille rum bagerst i huset var værkstedet hvor der sad to gutter og lavede smykker. Guldsmedens søn fortalte om alle processerne og viste hvor de smeltede guld, polerede ringe og de forskellige redskaber.

Vi takkede for kigget og historierne og blev guidet ud gennem butikken. Det var en god oplevelse, hvor vi på intet tidspunkt, havde fornemmelsen af at der var for at få penge eller at vi skulle købe noget. Han var nok bare beæret over at vi viste interesse for huset. Vi fik et visitkort og takkede endnu engang.

Lanka Gems & Jewellery