Er det bare et tilfældigt navn? Næ nej det er det skam ikke. Man skal krydse bjerget Romassala og gennem et stykke jungle. Vi valgte den første etape med Tuk Tuk, det vil sige fra hotellet til toppen af Romassala. Derfra gik vi gennem lågen og så gik det nedad en lille sti, med sten, grene og reelle trapper inde vi kom til stranden.
Venstre side af stranden havde 2 små, godt gemte, restauranter som egentlig bare var en bar med grill og nogle borde. Der var liggestole og så var der russere. I højre side var det kun strand, palmer og klipper. Det slog at der ikke lå nogle på stranden, men vi så hurtigt hvorfor. En bølge slog ind og skyllede helt op af stenene. Man kunne sagtens være der, men det var noget med at hænge tøj og håndklæde i et træ.
Der var flere der først opdagede det for sent. De fandt en plads i sandet og lige pludselig kom en lidt for stor bølge og så blev sko og håndklæde vasket.
Vi fik badet, spist frokost på Blue white restaurant og badet lidt mere inden vi vendte næsen hjem mod hotellet. Vi ringede efter ABS 0142 som kom og hentede os. Tuk Tuk´en klarede det lidt bedre ned af Romassala bjerget.