Vi var på morgenholdet og tidligt ude af døren. Vi ville ind til byen Galle der blandt andet er kendt for deres fort og det internationale cricket stadion. Vi aftalte med Tuk Tuk manden i ABS 0142 at han kunne køre os derind. Han startede med et smil og sagde 1.500 – det blev så til 1.000 med lovning på at han ikke kørte hurtigt eller vildt. det blev en meget behagelig tur som vi så honorerede med 1.100 og vi fik telefonnummer. Ham skulle vi nok få glæde af. Vi blev sat af ved den nye hovedport lige inden for muren 8.45 og der var ikke så meget trafik.
Byen i byen der ligger inden for Fort Galle er meget charmerende, og er et historisk fæstningsværk. Det blev bygget af portugiserne i det 16. århundrede og senere udvidet af hollænderne. Fortet er kendt for sin velbevarede koloniale arkitektur og sin imponerende beliggenhed ved kysten, og det er i dag et UNESCO verdensarvssted.
På grund af at det er fuldmåne i dag er det helligdag for Srilankanerne og de holder derfor fri. Det var tydeligt at det er et yndet udflugtsmål for både lokale og turister. Nogle var samlet til en sludder, unge spillede fodbold og mange brugte stedet til at motionere eller som os gå tur rundt fæstningsværket. Turen rundt byder på gode udsigter til små strande og huse i kolonistil, som rummer boliger, butikker, cafeer, restauranter og hoteller. Fra plateauet med klokketårnet har mand udsigt til det internationale cricket stadion, som skulle være et af de smukkeste i de kredse.
Selvom trafikken på dette tidspunkt ikke var slem, er det synd at der er åbnet for biler. Man burde begrænse det til Tuk Tuk og knallerter.
Det var ekstremt varmt og det bedste sted at opholde sig var under træerne med brisen fra havet. Vi måtte til det, gåturen gennem gaderne i varmen.
Et charmerende 2 etages hus med altan øverst og butik nederst. Det viste sig også at være antik. Der var hesten, den helt rigtige farve med den rette patina, og prisen – gæt selv? LKR 45.000.
Vi vidste det var for meget og vi gik i kræmmermode med den søde fyr. Vi var på vej ud af butikken 3 gange på grund af prisen.
Fyren ejede og drev butikken alene og boede på første sal med kone og børn.
Det var hans far som havde købt huset for 95 dollar for mange år siden. I dag er husene ikke til at betale. Det kan måske svare lidt til fiskerhusene i Taarbæk i dag som er 2 cifrede millionvillaer.
Vi fik handlet frem og tilbage, og prisen faldt og vi bød 35.000, som han sagde ja til, men det skulle være kontant. Det havde vi ikke og det ville vi ikke. Vi endte med 16.000 kontant og 20.000 på kort. Så fortsatte sludderen ellers om handel af antik og rejser mens han pakkede hesten ind.
Vi fortsatte i varmen og gjorde pitstop på cafe 1710 hvor de kunne lave kaffe som vi kan lide den. Godt med lidt skygge og luft fra ventilatoren.
I gaderne kom en ny ide til mig. Hvorfor ikke samle på døre, vinduer og indgangspartier. Alle de flotte steder kom i albummet.
Måske det var en turistfælde for da vi kom ud af fortet var der flere der var nysgerrige på prisen på hesten. De bedyrede at der var butikker uden for byen som var billige. Jeg forklarede pænt at jeg i nuet, var tilfreds med prisen, og at jeg jo ikke kunne gøre det om og jeg havde slet ikke brug for to. Men tanken nager jo alligevel lidt.
Igen var vi uden for murerne og vi gik hver sin vej omkring cricket stadion. Jeg skulle omkring busstationen for tilføje billeder til samlingen og finde en pose til den nyindkøbte Jaffna hest. Vi nåede at mødes inden jeg havde købt en pose. Det var varmt og vi ville gerne hjem, så hjernen var slået fra da jeg fandt en pose. Et stykke billigt stof med 2 hanke for LKR 950. Der blev jeg godt nok snørret og det gik ud over en Tuk Tuk mand som kun fik 800 for at køre os til hotellet.
