Rejsebeskrivelser

Ankomsten til hotellet er lidt anderledes end de andre steder. Vi skulle selv udfylde alle oplysninger, men det gik fint og vi fik værelse i nr. 29, fløjen der vender ud mod haven og den lille dam.

Nooit Gedacht er et historisk og unikt sted, der blev bygget af en hollandsk guvernør i 1735.

Det siges, at guvernøren egentligt skulle have sejlet til Batavia, men blev forsinket i Galle på grund af skibsproblemer. Deraf kommer navnet Nooit Gedacht, som på hollandsk betyder ”aldrig tænkt” eller ”uventet”.

Bygningen blev i 1895 købt af den nuværende ejers, Ms. Pragnas, tiptiptipoldefar. Nooit Gedacht er mere et hjem end et hotel og er måske ikke så professionelt drevet som andre hoteller, men det bidrager til den dejlige atmosfære. Alt er holdt i enkel kolonitidsstil.

Om morgenen vågner man til lyde af de mange fugle, der bor i den frodige, grønne have, som også har en kanal, hollænderne brugte til at transportere ferskvand og krydderier op til Galle Fort. Der er aber i træerne som gerne spiser bananer af hånden.

Turen var planlagt med et par stop og vi skulle forvente det ville tage 5-6 timer.
Først stop var i Tissamahamara, hvor jeg spottede taskebutikker. Vi havde skrevet i Tissas gæstebog. Den havde tidligere været udsat for vand, derfor ville jeg finde et vandtæt etui. Der var ikke noget i taskebutikken, men han foreslog boghandlen på den anden side af vejen. Bingo de havde et fint blåt etui til LKR 300.

I Tangalle passede det fint med frokost på Emmalaya Rock restaurant. Det var nok et sted vi ikke havde valgt hvis man bare kom slentrende forbi. Det så meget lukket ud, men der sad 2 brødre der fandt et menukort frem. Et let måltid og mixed rice til Tissa, på husets regning. Maden fejlede ikke noget og drikkevarerne var fint kolde. Udsigten over havet med bølgerne der slog ind over klipperne var fantastisk.

Da vi nåede Dondra som er Sri Lankas sydligste punkt, foreslog Tissa at vi skulle se fyrtårnet. Der et et populært sted, hvor det er et must at få taget et billede ved skiltet og postkassen der markere stedet. Vi nåede også at få taget billedet inden det begyndte at regne og vi forsatte.

I Dondra er også et Buddatempel, Devinuwara Uthpalawanna Sri Vishnu, og Tissa havde lært at det er en god ide at stoppe for lige at tage lidt billeder. Der stod en meget stor og flot statue.

Sidste stop på turen mod Unawatuna var ved Sea turtle hatchery Habaraduwa, som er en skildpadde farm, hvor de tager hånd om syge eller skadet skildpadder. De samler også æg ind, som bliver sat ud efter 3. måneder. Vi fik fortalt om de forskellige stadier i behandlingen. Det kostede LKR 2.000 for at se det og pengene går til at hjælpe skildpadderne.

Der var kun 7 kilometer tilbage, med Tissa ved rattet, inden vi nåede Nooit Gedacth Heritage hotel.