Blog Image

Rejsebeskrivelser

Velkommen til The Planter’s Bungalow

Sri Lanka 2024 Posted on 07 jan, 2025 13:00:00

The Planter’s Bungalow er virkelig et dejligt sted! Man bor smukt i Ellas bjerge omgivet af grønt – og med de mest vidunderlige udsigter ud over bjergene!

Hotellet har en farverig have med dammen, buske og små terrasser. Der svømmer små fisk og i midten af dammen står en Buddha statue omgivet af palmeblade.

Nærmest overalt på hotellets fællesområder kan man skimte de berømte bjerge! Her er grønt og dejligt med palmer, tropiske planter og smukke detaljer.

Poolen, ligger smukt midt i alt det grønne, og liggestole lige ved eller under træerne med udsigt over dalen.

Området omkring hotellet er perfekt til lange vandreture! Efter en lang dag, fuld af oplevelser, kan nyde udsigten og vente på ildfluerne kommer frem.



Kaffe og frokost i Ella

Sri Lanka 2024 Posted on 07 jan, 2025 11:33:00

Efter vi ankom til Ella med toget var det tid til kaffe. Cafe Mandala lå lige over for stationen, så det var helt naturligt at tage den. Tissa som havde ventet kort tid blev inviteret på kaffe og vi fik en snak om hvad dagen måtte bringe.

Vi aftalte at vi ville gå gennem byen som ikke er ret stor, og benytte lejligheden til at få noget frokost. Det meste foregår på vejen der kører gennem byen. Der er mange små butikker, cafeer, restauranter og hvad der ellers hører til backpackers og turister. Vi fik luret lidt og vidste vi ville komme tilbage så der blev kun gjort som indkøb.

Frokosten fik vi på Cafe Chill, som viste sig at være nogle brødre der har den, og samtidig og har hotellet vi skulle bo på.

Læs mere om byen Ella

Ella er en malerisk bjerglandsby i Sri Lankas centrale højland, berømt for sin naturskønhed og fredfyldte atmosfære. Byen ligger omgivet af frodige tehaver, skovklædte bjerge og dybe dale, hvilket gør den til et ideelt rejsemål for både naturelskere og eventyrere.

Et af de mest populære steder at besøge er Little Adam’s Peak, en relativt nem vandretur, der belønner dig med spektakulære panoramaudsigter over grønne dale og tehaver. Navnet refererer til ligheden med det hellige bjerg Adam’s Peak, men denne mindre version er langt mere tilgængelig og giver en fantastisk oplevelse for alle, uanset erfaring. Her kan man også tage noget af turen ned med en Zipline.

Ella Gap er en anden bemærkelsesværdig attraktion. Fra dette naturlige udsigtspunkt kan man på klare dage se hele vejen til lavlandet og nogle gange endda kysten. For dem, der søger en større udfordring, byder Ella Rock på en mere krævende vandretur gennem skove og tehaver, der ender med en storslået udsigt fra toppen.

Byens historiske arv kommer til udtryk ved Nine Arches Bridge, en ikonisk jernbanebro fra den britiske kolonitid. Den er omgivet af tæt vegetation og er et fantastisk sted at se toget passere, mens det bugter sig gennem bjergene. I nærheden finder man Ravana Ella Falls, et imponerende vandfald, der også har en mytologisk betydning som en del af fortællingen om kong Ravana fra Ramayana.

Ella er ikke kun kendt for sin natur, men også for sin teproduktion. Et besøg på Halpewatte Tea Factory giver indsigt i processen bag den berømte Ceylon-te, der er en vigtig del af områdets kultur og økonomi.

Med sin blanding af naturlige skatte, historiske steder og en afslappet atmosfære er Ella et uundgåeligt rejsemål for dem, der vil opleve Sri Lankas bjerglandskaber og kultur på nærmeste hold.



Togtur fra Badulla til Ella 🚆

Sri Lanka 2024 Posted on 07 jan, 2025 08:50:00

Jernbanen til Badulla, blev færdiggjort i 1924. Denne strækning er en del af den ikoniske højlandsrute kendt som Main Line, som oprindeligt blev anlagt for at transportere te og andre plantageafgrøder fra højlandet til havnen i Colombo.

Badulla er endestationen på denne rute, der passerer gennem nogle af Sri Lankas mest naturskønne områder. Rejsen byder på imponerende udsigter over te plantager, skove, bjerge og berømte steder som Nine Arches Bridge og Demodara Loop. Det tog til Badulla er i dag populært blandt både lokale og turister, der søger en malerisk togrejse.

Der var booket på forhånd og der var afgang fra Badulla klokken 8.50. der var liv på stationen og tog kom og tog kørte. Det var en god blanding af turister, lokale og arbejdere der kom. Der var postvogne med på flere tog og postsække blev smidt af på perronen.

Vi fandt vores kupé ved hjælp af en konduktør. Flere døre var låste hvilket vi ikke helt forstod, men det viste sig senere. Vi havde fået plads på hver sin side af gangen. Måske det havde noget med Male og Female at gøre for der var et M og et F på billetten. Det kunne måske også bare være for Merete og Flemming. Da vi kørte fra Badulla et par minutter forsinket var det kun et hollandsk par mere i kupéen og var satte os ved siden af hinanden. Det viste sig at vores pladser kørte “baglæns” så vi tog den næste kupé som var helt tom og vi kunne køre fremad.

Ved næste station stod der mange både lokale og turister som skulle med toget. Vi tænkte vi måtte finde vores rigtig pladser, men de kunne ikke komme ind i vores kupé, da den var aflåst. Vi formoder at vi har haft 1. eller 2. klasses billetter. Det gentog sig på et par stationer og der var kun en enkelt gang der kom flere ind til os. Vi kunne gå frem og tilbage og kigge ud af vinduerne. Vi stod stort set op hele vejen og kunne nyde de smukke udsigter. Det er åbenbart et must for turister at hænge ud af toget, som køre med åbne døre, for at få taget billeder. Det gjaldt også det hollandske par som bad mig tage billeder når de hang ud af toget, ham med rygge ud af og hende henover, mens de kyssede. Jamen så har man set det med.

Det er flere broer undervejs, men den alle vil se er Nine Arch Bridge, som kommer lige før Ella. Solen skinnede da vi kørte over den, og her var det mødt mange turister op bare for at se os, eller måske bare toget på den gamle bro.

Da vi nåede Ella var der mange mennesker på perronen og mange af dem der var med toget skulle af. Det tog noget tid før der var til at komme frem og toget kørte videre. Togturen fra Badulla til Ella var en god oplevelse.



Gal Oya til Ella – en kombirejse

Sri Lanka 2024 Posted on 07 jan, 2025 05:30:00

The Early Birds skulle op 5.30 for 3. dag i træk, da vi skulle videre til Ella og nå en tog i Badulla klokken 8.50. Der var ToGo morgenmad og Tissa var klar. Det var mørkt da vi kørte ud af Gal Oya området. Turen i bil, til Badulla, var meget bjergkørsel og fantastiske smukke udsigter hele vejen. Endnu engang talte vi om, hvor overraskede vi var over så mange bjerge Sri Lanka har.

Vi ramte Badulla station klokken 8 og havde god tid til at få vores billetter, som var bestilt på forhånd. Selve togturen kan du læse om senere.

Vi var i Ella klokken 10 hvor Tissa pænt stod og ventede. Vi kunne først få værelse på hotellet efter 11, så vi fik en kop kaffe ved stationen. Vi aftalte med Tissa at vi kunne bruge lidt af tiden på at Ella og spise noget frokost inden vi kørte det sidste stykke mod Planters Bungalow.

Blå streg i bil, Lilla streg med tog og grøn streg på gåben.