Rejsebeskrivelser

Eftermiddagen var godt i gang, en enkelt dukkert i poolen med udsigt over søen og lidt af Kandy centrum. Der var tid til en kop kaffe inden vi gik ned af bakken mod byen. Vi fik mange tilbud om at køre med TUK-TUK. Gu ved hvor mange der er i Kandy, de er alle steder. Kandy er endnu en UNESCO-verdensarvsby.

På vores vej til byen ligger templet og vi gik gennem sikkerhedskontrollen og var inden for hegnet. Her kunne vi gå rundt og se på templet udefra. Vi var ikke klædt til at komme ind og vi mente også vi havde set Budda i Dambulla.

Inde på templet område var der forholdsvis roligt, men da vi kom ud og begav os ud i gaderne fik vi flashback til Indien. Alverdens som butikker, eller skal man måske bare kalde det nicher, hvor man kan finde alt hvad man måtte have brug for. Der var en form for kategorisering i gaderne. En gade havde butikker med grej for håndværkerne, en anden fødevarer og så var der ellers masser med tøj, sko, elektronik og reservedel til biler – brugte selvsagt. Det var ikke området for restauranter.

Efter jeg tabte min selfistang på Dolphin beach har jeg været på jagt efter en ny. Kandy skulle vise sig at være stedet. I en lille mobiltilbehørsshop var der held. På øverste hylde, godt gemt og der var kun den model, så “take it or leave it”. Den var en smule større end den tidligere og måske lidt anderledes, men hvis prisen var i bund kunne den bruges. Vi nåede til det – hvad koster den? Manden gav mig et chok LKR 1.750 hvilket svarer til DKR 43,20. Jeg holdt masken og sagde “Det går nok”.

Vi gik videre gennem nogle meget små stræder, som nok mest var grosister for de handlende. Selvom butikkerne var små blev alt solgt i partier, og priserne var ekstrem små. Der blev også solgt fødevarer og blandingen af krydderier, kød, fisk og andet fik lugten i gaderne til at veksle fra kvalm til skarp.

Vi nående til det de kalder hovedgaden og byen ændrede lidt karakter. Finere og større butikker, banker, supermarkeder og restauranter. Kragerne holdt til i træerne og lave en forfærdelig larm sammen med trafikkens dytten blev man en smule træt i ørerne.

Mørket var faldet på og sulten meldte sig og Sky Lounge på 5. sal fristede. God udsigt og indendørs var der ro fra larmen. Herfra slutter beskrivelsen af denne restaurant, for maden var der ikke noget at skrive om.

Klokken var 20.00 og byen var stadig i fuld gang da vi traskede forbi søen, templet og op af bakken til Thilanka Hotel.

Se flere billeder…

Turen til Kandy blev lidt mere end transport, der var mange oplevelser under vejs, og flere af dem impulsive forslag fra Tissa.

Klik på kortet og se de forskellige steder.

Vi foreslog at vi kunne se en spice garden og samtidig få frokost. Hans firma anbefalede et sted på vejen. Der var gratis entre på deres regning. Vi tænkte det kunne være en god ide, og forestillingen om hvad det var begyndte. Ville det være kokkens baggård med 5 slags krydderurter i krukker og så var det det?

Vi nåede frem til Ranweli hvor der var mange minibusser og folk der stimlede over vejen. I løbet af et øjeblik havde Tissa fået parret os med en af guiderne. Vi kom også over vejen og så startede en spændende tur gennem er lille have med mange af de planter, urter, frugter, træer og krydderier.

Vores guide havde studeret i Tyskland i 5 år og kendte rigtig mange danske ord for de forskellige ting. Selvom det var en lille have med stisystem og der var andre mennesker, virkede det ikke presset. Han viste vanilje, kanel, aloe vera, chokolade, peber, nelliker, ingefær og mange andre ting. Vi fik demonstreret hvad de forskellige ting kunne bruges til. Først var det en olie som var godt mod hovedpine, som han masserede på vores pande, tinding og næseryg. Så kom turen til aloe vera som var blevet til en creme der var godt for huden. Smagsprøve på en helsete af urter og krydderier der smagt ret godt.

Vi var ved at være igennem haven, som kun blev brugt til showroom, det egentlige gartneri lå længere bagude. Vi var nået dertil hvor alle artiklerne kunne demonstreres og vi fik udleveret en liste så vi kunne krydse af hvad vi kunne tænke os at købe. Der var ingen tvang, men vi var alligevel fristet af mange ting. Guiden gik med os i butikken og vi fik handlet cremer, te og krydderurter. Det var vist en god forretning for dem.

Vi tog afsked med guiden og takkede for den fine gennemgang. Han havde gjort det fantastisk og vi kan kun anbefale et besøg og få den indsigt.

Vi krydsede vejen igen og kunne indtage vores mad.

Et lille gemt spot blev vores næste stop. Vi drejede af ved hovedvejen og af en lille vej kun 1,5 kilometer kom vi til Nalanga Gedige, som er et tempel og menes at være beliggende i Sri Lankas geografiske midtpunkt.

Vi var på landevejen igen, men havde ikke kørt ret langt før Tissa spottede en fin frugtbod. Nye ting skulle prøves. Vi stoppede ind og smagt først Rambutan frugten. Den er rødlig og har en ydre skal der kunne minde om velcro. Inden i er der hvidt frugtkød som er ret fast og inderst er der en sten. Derefter åbnede kvinden en frisk kokosnød så vi kunne drikke saften. Efter der ikke vare mere saft flækkede hun den helt og skrabede det frisk saft ud som havde en konsistens som gele. Det smagte ret fint. Tissa provianterede lidt flere frugter vi kunne få med på turen.

Første stop på vores tur mod Kandy var ved Dambulla huletempel. Det var på med lange bukser og købe billetter til LKR 2.000,- stykket. Så var det ellers op af trapperne, og dem var der flere af end vi lige forventede. Det var heldigvis blev skønt solskinsvejr og alligevel mente mande at det ikke var nødvendigt med en flaske vand. Dumt valg!

For enden af trappen var det af med sandalerne og gennem billet kontrollen og så var vi inde på templets område. Vi blev budt velkommen af en meget energisk mand med tromme så stod uden for den første hule. Inde i hulen lå en stor statue på en 6-7 meter. Der var malerier på både vægge og lofter. Der var ikke så meget plads i dette rum.

De næste rum var der mere plads og der var ikke mange mennesker, så der var rigeligt tid og plads til at se de mange flotte statuer, i alt 157 af slagsen.

Vi var kommet i rette tid, for da klokken var 10.30 havde vi været alle 5 huler igennem, og de lukkede af i 15 minutter for at laver ceremonier. Aberne var alle vegne og ikke bange for at få taget billeder. Vi begav os ned af trapperne igen og fandt Tissa på parkeringspladsen.

Klokken var ved at slå 9.00 hvor vi skulle videre. Derfor var det tid til at sige farvel til de søde mennesker på hotellet. Vores hjerter var faldet for den sødeste pige på 20 år der hedder Sachini. Fra første dag vi kom og ved alle måltider var hun ved vores bord, og vi fik en relation til hende. Hun brugte længere og længere tid uden det var et problem med de andre tjenere. Vi talte om mange ting og hendes skønne smil smittede og vi fortalte at hun ikke behøvede at gemme smilet bag hænderne. Det kunne være fantastisk at møde hende igen og hun fik vores oplysninger hvis hun nogensinde skulle komme til Europa.