Rejsebeskrivelser

Tissa gav tegn til at det var tid at komme videre så kaffetiden var slut og tøjet dryppede ikke mere, men var bare vådt. Planen var at vi skulle besøge en landsby og vi var lidt heldige at det stadig var tørvejr.

Lidt længere uden for byen skulle vi betale for landsbyturen. Det betod af køretur på oksekærre, gå til en lille pram, sejle over søen og gå det sidste stykke ind i landsbyen hvor vi skulle have frokost. Det lød spændende og kostede 25$ per person.

Vi blev bænket på oksekærren og så blev den gamle okse ellers sat i gang. Ingen klask på bagen, ingen pisk og ingen råb for at den skulle gå fremad. Små kommandoer og så brugte han begge hænder aller bagerst på ryggen af oksen til at få den til at gå i den retning han vil have. Den blev masseret til på højre siden og så gik den den vej. Turen varede godt 15 minutter så var vi fremme ved søen hvor vi skulle gå hen til båden. Der sad Tissa klar med vores bådsmand, så vi steg ombord og var klar til at sejle rundt på søen for at komme til landsbyen.

Der var stille på søen så de mange fuglelyde var tydelige og vi kunne høre påfuglene “grine”. Stilheden blev kun brudt af Tissa som enten hostede eller grinte. Det var ret morsomt. I en afkrog af søen med en masse lyserøde vandblomster, plukkede bådsmanden en buket så Merete fik. Vi var ved at være ved landsbyen hvor bådsmanden viste os frem til hytten som skulle være vores læ for regnen, hvis ellers det skulle ske at regne igen.

En mor og datter tog imod os og så startede ellers der store hjemkundskabs lektion i madlavning. Mor viste os hvordan de åbnede en kokos og datteren serverede den friske kokosmælk hvorefter hun begyndte at rive kokos ud af frugten. Der blev vist hvordan de maler mel på en sten i røgen fra køkkenet der har 2 bålsteder.

Så gik det ellers i gang med at lave forskellige ting til frokost. En pasta bestående af kokos, løg, lime, salt og chili blev mast sammen med en rund sten der blev brugt som kagerulle. Brød blev bag på en pande og vi fik lov at koge blosterkurve i olien.

Der blev serveret på bananblade og alt smagte dejligt. Da de søde sager blev serveret startede det med et regne. Et enkelt lyn og et kæmpe brag blev afløst af styrtregn. Vi sagt farvel til mor og datter og lige bage hytten var en TUK-TUK klar til at køre os tilbage til byen. Det blev noget af en køretur af små stier og regnpytter. Snyd ikke dig selv for at se videoen.

Efter et godt morgenbord, med frugt spejlæg, brød med mere var vi klar. Turen skulle gå til Sigiriya Rock -Løveklippen. Tasken var pakket, vandresandalerne fundet frem og ikke mindst regnjakken. Det havde tendens til at regne en smule.

Det er en imponerende klippeformation, der stiger 200 meter over junglen og ved foden ligger den berømte Løveport. Det var en kongelig fæstning og palads i det 5. århundrede under kong Kassapa 1. På toppen findes ruiner, vandhaver og freskoer. Kongen kunne godt lide damer og havde et harem på mere end 500 kvinder. På vej ned fra klippen passerer man mange af de over 1.000 år gamle fresco malerier, der viser erotiske figurer. Sigiriya er på UNESCO verdensarvsliste.

Fruen skulle ikke med, så jeg blev sat af ved parkeringen og Tissa gik ind for at købe en billet. En vink og jeg smuttede ind gennem entreen og gik gennem parken med ruiner og bassiner. For at komme op på toppen skal man gå rigtig mange trin op ad en trappe, der løber hele vejen op ad klippen, andre gange mellem, under eller over klippeudhæng og formationer. Trappen er en blanding af sten- og ståltrapper, indimellem skal du passere de modgående på samme trappe og andre gange er der ensrettet. I myldretiden kan det godt være lidt presset.

Opstigningen kunne begynde ved løveporten og en lille byge drev forbi. Lidt højdeskræk skal man ikke have, for indimellem hænger trappen frit og fin udsigt ned. Jeg nående på toppen, men undlod selfiestenen, som der var kø til. Det var trods alt også kun en firkantet sten der ragede 10 centimeter højere op en den øvrige belægning.

Udsigten var betagende, selv sigtbarheden ikke var som på en solskinsdag, så var det udsigt til jungler, bjerge, søer og små landsbyer. Også de landsbyer man ikke kunne se, men røgen fra bålsteder steg op gennem træerne. Det var en oplevelse at gå rundt og forestille sig den storhed der engang har været på toppen med badebassiner, som fontæner og sale. Ja og tanken om 500 kvinder vimsende omkring strejfede da også fantasien.

Den mange forestillinger blev brat afsluttet, da regnen startede igen. Denne gang var det ikke bare finregn og en let byge. Regndråberne klaskede ned og stierne blev til små floder. Jeg holdt ud lidt endnu, men alt var vådt så jeg pakkede grej og begyndte at gå ned. Synd for dem jeg mødte der var på vej op.

Jeg nåede foden af klippen som sluttede et andet sted – tilbage i virkeligheden. Sælgere stod klar med diverse, som de håbede de kunne sælge til en god pris. En ville vise sin cobraslange og andre solgte bare postkort. Det var stoppet med at regne og en lille solstråle tittede frem. Det ændrede ikke så meget på at jeg var gennemblødt – som om jeg havde været i et af bassinerne.

Tissa var klar og vi kørte ind til vores lille Barista kaffested hvor Merete sad klar med en kop kaffe.