Blog Image

Rejsebeskrivelser

Pilot Tent

Sri Lanka 2024 Posted on 28 dec, 2024 11:00:00

Arh et dilemma – klokken var 11, skulle vi sove mere eller komme op?
Vi valgte det sidste da vi var for nysgerrige efter at se hvor vi var havnet.

Det lyder simpelt med at bo i telt, men det er det ikke. To soverum med både dobbelt seng og 2 enkelt senge. Toilet med brus og særpræget vandhane hvor vandet kommer ud af en konkylie og man tænder på en muslingeskal. En lille gårdhave med udendørs brus.

Aircondition og fan i loftet, kaffemaskine og flere vinduer med snorretræk og myggenet.

Tag med på en guidede tur.



Sri Lanka er for vilde med jul

Sri Lanka 2024 Posted on 28 dec, 2024 06:15:00

Vi kørte gennem Columbo, som består af 15 bydele og der bor omkring 1,5 millioner mennesker.

Masser af lys men ikke bare almindeligt lys Det var julelys, krybespil, lyskæder i lange baner, juletræer og palmer med lys,  butikker med glimmer. I flere bydele vi kørte igennem var der lyskæder over vejen. Ikke bare en enkelt, men så mange at det virkede som at køre i en fuldt oplyst tunnel over flere kilometer.

Ifølge Google er der 120 km til Dolphin Beach Resort. Men nu er vi jo på Sri Lanka, med Tissa Fernando ved rattet, rimelig dårlige veje og biler med lange lys på.
Forstår godt at det lange lys er vigtigt. Der er ikke mange cykler og knallerter der har lys på. Selvom det er nat går, der en del mennesker i vejkanten og de er ret svære at se. De modkørende er ikke så flinke til at blænde ned for det lange lys. Derfor tager 120 km ca 3 timer at køre.

Klokken lidt i seks parkerede Fernando foran Dolphin Beach Resort og vi fik hurtigt vores telt. Der gik ikke lang tid så lå vi i vores seng og skulle snart op igen.



Velkommen til Sri Lanka

Sri Lanka 2024 Posted on 28 dec, 2024 03:00:00

Rejsetiden har egentlig ikke virket så lang. Afgang fra CPH Sharp On Time 8.25 mod Doha hvor vi landede rettidigt.

En lufthavn med guld, glimmer, sheiker og en masse dyre butikker. Kaffen var ikke så dyr endda. Pausen på to en halv time var slut og igen var Qatar rettidig så vi kunne lande i Colombo 01.53 lokal tid.

Kufferterne lod vente lidt på sig men det gjorde Tissa Fernando ikke. Han stod klar med skilt, blomsterkrans og stort smil.

Han var fra Different Discovery Tours og skulle være vores chauffør på resten af turen.

Vi nåede at købe et Dialog datasimkort med 50 GB for 2.500 rupee inden vi begav os ud i natten. Klokken var slået 03.00 og i dansk tid var det 23.30, så vi var ved at være lidt trætte.