Så nåede vi Mara Kimana Camp som er en lille teltlejr beliggende ved bredden af Sekenani-floden, 2 km fra Sekenani-porten i Masai Mara Game Reserve. Den ligger i et lille og fredfyldt område omgivet af skov.
Lejren er hyggelig og enkel, design, service, stemning og godt køkken med en god køkkenchef. Der er fint WIFI omkring hele området. man må leve med aberne der hopper rundt og hvis du ikke er hurtig vil de tage din mad og drikke din øl, vin eller hvad du har har i glasset. Personalet mener det når de siger man skal værne om det. Vi så dem drikke af ølglas og der er historier om fulde aber der har lagt sig i sengene. Vi huskede at låse og lukke teltet for at undgå nogle episoder. Lejren har enkle, men pragtfuldt indrettede telte.