Det var godt at komme til Kimana og slappe lidt af ved poolen. Peter og Tanja havde besøg af 3 Masai fordi de sponsere Moses som går i skole. Moses kommer fra den lokal Masai landsby og der havde været lidt misforståelser omkring betaling. Derfor kom de forbi og alt var godt.
Vi blev inviteret med tilbage til landsbyen som ligger en lille kilometer fra campen. Vi var spændte på hvad der ville møde os og på gåturen var vi nysgerrige på masaierne. De er meget åbne, vi skulle bare spørge og foto var ikke noget problem.
Da vi nærmede os landsbyen var der velkomst ceremoni klar og vi kunne høre der blev kaldt i hornet.
Modtagelsen foregik udenfor landsbyen hvor vi fik fortalt historien om Masai folket og de begyndte at danse og synge. Først mændene og derefter var det kvinderne i deres flotte klæder og smykker der viste hvad de kunne.
Masaierne var klædt i det karakteristiske røde tøj, smykker og forskellige hovedbeklædninger. Det røde tøj siges at bruge for at skræmme løverne, men da løver er farveblinde, så er det nok mere historien om at de lettere kan se hinanden når de er ud at vandre.
Det var nu tid til at vise deres kunnen med at hoppe. Mens der blev sunget og heppet hoppede den ene efter den anden ind i midten til jubel fra de andre. Det er vildt hvor højt de kan hoppe fra flad fod.
Masaierne er gode til det og gør det ikke bare for sjov. Det er skarp konkurrence og der er en præmie ved at være den der kan hoppe højst.
Før i tiden skulle en ung Masai bevise at han var en mand ved at slå en løve ihjel, men det er blevet forbudt at slå løver ihjel. Det er derfor at hopperiet er kommet i stand. Allerede som små øver de sig og for dem der kommer i skole, øver de sig også der. Vinderen er den heldige der selv må vælge sin kæreste. Der er frit valg på alle hylder, også den hylde hvor kvinden allerede er optaget.