Rejsebeskrivelser

Mørket falder på tidligt og allerede kl. 18:30 er det mørkt. Selvom man er voksen, må man ikke gå ud alene. Man skal blinke med lygten så kommer vagten og henter dig. Det er ikke fordi der er tyve og røvere, men for at sikre at slanger og andre dyr skulle komme i vejen.

Et par blink med lygten og vagten kom og fulgte os til middag. Det foregår i restauranten hvor der også er bar og hyggeområde.

Drinks var gode hvis bare man holdt øje med at græshopperne ikke hoppede op i glasset. Man vænner sig hurtigt til at de hoppe op og sidder på dit tøj. De er heldigvis ikke så store.

Maden serveres fra buffet og der er forskelligt at vælge imellem. Kokken skal nok hjælpe dig med at få appetit.

Til eftermiddag tilbød Torben at køre og på en game drive i hans egen bil. Afsted det gik og vi fik set en familie Mongoose. På dansk er det desmerdyret og er i familie med marekatten. De lever i huler og spiser slanger og firben. Mens vi sad og beskuede dem fik de nappet et par stykker.

Torben spottede en masse fugle og kunne fortælle om dem. I det fjerne kunne vi se elefanter og aber.

Da vi nåede tilbage til campen var vi heldige at der stod 5 giraffer som vi kom meget tæt på.

Satao camp ligger inde midt i nationalparken og der er et par vandhuller som desværre ikke havde noget vand i. Årstiden betyder også at der er meget grøn vegetation så dyrene bliver ude på savannen. Men alligevel er der masser at se på. Inde på campen går flokke af Impalaer, aber, mongese og en masse fulge.

Frokosten serveres under et af de store Tamarind træer med udsigt til savanen. Impalaerne går uforstyrret rundt og spiser deres frokost.

Selvom det “bare” er et pickup på Voi station for at komme til Satao Camp i Tsavo nationalpark så er det en halv safaritur.

Mr. Daniel tog imod os med åben jeep og sagde det ville tage omkring 1,5 til 2 timer afhængig af om vi så nogle dyr. Vi kom hurtigt ud af Voi og ikke lang tid efter var gaten til Tsavo East nationalpark.

Vi var kun lige kommet ind i parken og der stod den mindste hjorteart, Dik Dik man kan finde i parken. De lever altid i par og dør den ene begår den anden selvmord. De udsætter sig selv for rovdyr og bliver på den måde spist.

Derfra gik det stærkt. Både på vaskebræddet, som vi kalder de rumleriller der dannes på grusvejen. Men hurtigt spottede vi Impalaer, elefanter, giraffer og forskellige hjorte.

Da klokken slog 13.45 trillede vi ind på Camp Satao hvor Tanja, Peter og Sebastian lige var ankommet.

Et kvik tjekin og en god frokost under træerne med udsigt til savannen

Så er turen ved at være slut og vi skal af på Voi.

Vi startede på 20 og nu er temperaturen udenfor nået op på 41. Vi gruer lidt for hvad der rammer os når døren går op.

Det var varmt men behageligt. En meget overskuelig station og alle stewardesser og stewards stod klar ved deres døre for at sige farvel og goddav.

Der står en ko. Der er en hest med striber – nej det er en zebra. Er det ørne der flyver der? Se lige de træer, det er Baobab.

En gruppe unge der hygger med kortspil og hvidvin. Servicevognen kigger forbi.

Og der er gået 30 minutter mere og temperaturen er udenfor 35 grader.

Kig til højre der er mount Kilimanjaro med sne på toppen…. turen der bare giver og giver.

Togturen til Voi tager ca. 3 timer og det er et meget laaaaangt tog. Der er smukke stewarder og stewardesser til at tage imod ved vognen. Muligheden for at toget kører til tiden er tilstede da der kun er 4 afgange fra Nairobi om dagen.

Punktlig er det. Sharp klokke 8.00 var der afgang. De første 30 minutter skete der allerede en del. Kort efter vi var kørt fra stationen kunne vi spotte giraffer, næsehorn og hjorte. Små landsbyer hvor affaldssorteringen er glippet og ellers hvordan livet passerede forbi. 8.30 var temperaturen 25 grader og steg med ca. 5 grader pr. 30 minutter.

Store sletter med masser af små landbrug var lige uden for vinduet.

Dejlig morgen temperatur på 20 grader, så shorts og sandaler er fint. Fra hotellet tager det 5 minutter at kommer til Nairobi terminus som er tog stationen med forbindelse til Mombasa.

Inden der overhovedet kan være tale om at komme med toget skulle vi gennem første sikkerhedstjek. Det foregik ved at gå gennem scanner, visitation og så var man inde i noget der ligner en lang blik garage. Vi forstod ikke helt hvad der foregik, for al bagage skulle ligge i en lang række i midten og vi blev alle stillet op af væggen. Tiøren faldt – der kom tre narko hunde igennem og snusede til al bagage. Derefter od af garagen og gennem endnu en scanner. Nu var der adgang til billetkontor. Vi kunne gå lige igennem da vi havde forkøbte billetter.

For at komme ind i selve stationsbygningen var der en billet og paskontrol og inde i bygningen endnu et sikkerhedstjek og visitation. Det gik nu fint og hurtigt.