Tamarindo er den største udviklede strandby i Guanacaste. Hovedattraktioner i området er surfing og økoturisme. Vesterhavet kan noget med med bølger, men i Tamarindo er det store bølger, så det er ikke underligt at byen rummer masser af surferturister. Det er vildt som vandet kan se fladt ud og pludselig rejser meter store bølger sig. Der ligger mange både i bugten til Tamarindo og ind imellem er bølgerne så høje at man ikke kan se selv de højeste både. Stranden er lang så der er altid et eller andet sted hvor det er fint at bade, man skal dog huske på at der er tidevand og mange understrømme.
Selvom der er store bølger er det stadig fantastisk at vandre i strandkanten og finde skaller.
Man skulle ikke tro det, men der er mangoveskov lige i vores baghave. Vi fik hotellet til at booke en tur til $35 per person og blev afhentet på hotellet kl. 10. Der var kun et andet par med så det var næsten som en privat tur.
Vi blev kørt 5 minutter til floden Estuary Playa Grande som er en del af nationalparken Marino Las Baulas de Guanacaste. En lille jolle med plads til 10 personer lå klar, så fint med plads og fin udsigt da vi stævnede op af floden.
Der blev hurtigt tydeligt at vi var på vej i mangroven med alle træer der stikker deres rødder i vandet. Der gik heller ikke længe før vores chauffør og nu kaptajn kunne peger flodkrapper, fugle og særlige træer ud.
Efter at have sejlet lidt blev vi sat i land hvor der vokser Tamarindotræer og det er i dem Howleraberne holder til. Vi ankom midt i deres morgenluft, for oppe i trætoppene lå den henslængt over alle grenene.
Turen gik videre, floden blev smallere og skoven tættere. Lydene tog til med fugleskrappen og kvidren. Der var en ekstra skrappen fra fugle som viste sig at være Yellow-naped amazon papegøjer. De havde rede i et gammelt træ. Vi kom ret tæt på.
Umiddelbart efter fik vi indfriet vores andet ønske om at se krokodillerne. Inde mellem rødder og strå kunne vi se ryggen af en krokodille. Det skulle vise sig at blive bedre for tid tid efter hvor floden ikke var meget bredere end båden lå den der, som om den ventede på os. På bredden i solen med åben mund og skarpe tænder. Wau det var fint at se.
Inden båden blev vendt rundt anrettede kaptajnen frisk ananas og uddelte vand som vi kunne nyde på tilbagevejen. Det blev gensyn med både krokodille og papegøjer. Ved bredden var en stor han leguan ved at gøre kur til en som som kun var halvt så stor.
Efter 2 timer var vi tilbage til start hvor floden munder ud i Stillehavet og er skillelinjen mellem Playa Tamarindo og Playa Grande.
Vi troede at vi ikke ville komme til at se flere aber nu hvor vi var kommet til en by med fest og ballade. Meeeen – vi blev holdt længe vågne om aften og tidlig morgen brølede hanaben. Det er nu hyggeligst med morgenvækning end at blive lagt i seng med unga-bunga-musik.
Howler aberne kravlede rundt i træerne lige over hotellet. De var på tree-top-tour og brugte el-ledningerne til at komme videre til nye træer i nærheden.
