En lille formiddagsafstikker fra Sámara til den lille by Islita. Nu har vi jo lært vejene at kende, så selvom der kun var 21 kilometer til Islita så tog det godt en time at køre turen. Kringlet op og ned og huller i grusvejene, men fantastik natur igen med view ud over Pacific Ocean.
Punta Islita er en lillebitte flække hvor kun en enkelt vej går igennem. Landsbyen har huse og vægmalerier med naive malerier og mosaikker. Der laves meget kunst i området og det ses alle steder. Skolen nyder godt af mosaikker på vægge. Der er et lille kunstmuseum hvor de lokale udstiller der håndværk. Alle materialer stammer fra området. Selvom det er et museum, er alt til salg. Vi to stykker kunst der fortæller lidt om Costa Rica.
Byen er indrammet af klipper, hvilket skaber en halvmånebugt. Den er opkaldt efter det lille landområde, der bliver til en ø ved højvande.
Efter at have købt en vand i det lille supermarked vendte vi bilen og kørte mod Playa Islita. Klokken var ikke ret meget så stranden var næsten tom for mennesker men bølgerne tog sig ikke af det. Der var høje bølger godt kan vælte en omkuld. Det var muligt at snorkle en smule, men sigtbarheden er ikke særlig god på grund af det urolige vand.
Temperaturen har ikke ændret sig så det med at ligge på stranden er for de hårdkogte, vi nød badeturen og kørte videre mod Playa Carrillo som er nabostrand til Sámara. Playa Carrillo udmærker sig ved at der ikke er restauranter, kiosker, toiletter eller souveniershops. Der er kun strand med lækkert blødt sand og palmer. Det er let at komme dertil da vejen ligger bag palmerne og følger stranden. Det er ikke sådan at man slet ikke kan få noget. Der er folk der sælger drikkevarer og lidt let mad fra deres små ladcykler.
