Vi tænkte at
Adventure Magnificent Heights forkortet AMH skulle have en chance mere med
Quadbikes. Kl. 14.30 sharp stod vores guide fra den først tur i receptionen for
at hente os. Aftalerne kom i stand og han undskyldte flere gange for den sidste
tur.
Vi kom hurtigt
i gang og det viste sig at det var en ny guide vi skulle have. Mohammed fra
Luxor var helt klar på hvad vi ville have og han havde fået ordre fra bossen om
at vi bare skulle have det sjovt.
Vi kørte ud af
gårdspladsen og ind mod ørkenen, men kom hurtigt en ny vej vi ikke havde kørt
på. Ruten gik mod nord og han skiftede pludselig kurs væk fra ørkenen. Hmmm –
hvad nu kunne man tænke. Vi krydsede hovedvejen og snart var vi nede på
stranden. Jeg skal lige fortælle at der er riv i de maskiner når underlaget
ellers er til det.
Med en arm i
vejret fik jeg stoppet Mohammed og forklaret at vi gerne vi have noget video. Den
var han helt med på og gjorde sig som den store instruktør. Han kørte i
forvejen og vi gav den gas som de værste ørkenrotter med persertørklæder og
solbriller.
Vores første
rigtige stop blev på det nordligste af stranden vi kunne køre. Det var fint
lige at nyde udsigten og få en sludder med Mo som endnu engang undskyldte på
firmaets vegne. Det var ikke sidste gang han gjorde det – det var hver gav vi
stoppede og gerne flere gange. Han gjorde et godt job og vi lagde ikke skjul på
at vi var super tilfredse med indsatsen.
Vi fik mere
strand da vi fortsatte, for vi vendte om og kørte samme vej tilbage. Krydsede
hovedvejen igen og nu skulle vi rigtig ind i ørkenen.
Underlaget man
kører på er ligesom stabiltgrus. Dog er der ind imellem sten på størrelse med
en hånd og op til et hoved. Selvom det minder om stabiltgrus så er der intet
der er stabilt. Ruterne man kører på er mange steder rynkede som sandbunden på
stranden. Mange steder er lunkerne som mellemstore dyninger.
Vi kørte af
helt andre veje og det var fedt at se noget nyt. Underlaget begyndte at blive
meget sandet og vi kørte gennem et terræn hvor der kunne minde om en
skislalombane. Vi havde fart på men jeg kunne alligevel få filmet turen gennem
svingene. Slalombanens slutning gav os et naturligt stop da vi var nået frem
til en meget stor sandmile som er det vi mens vil betegne som ørken. 
Vi havde flere
gange spurgt om ikke vi kunne komme ud og køre i sanddynerne, men nu kunne vi
ved selvsyn se at det faktisk ikke var muligt at køre i det med de quadbikes vi
havde.
Vi gjorde holdt
og kravlede op på toppen af sanddynen og fik en fin udsigt og taget de billeder
der skulle til inden vi gled ned igen. Ved foden af dynen var det helt naturligt
at tømme skoene for sand som var fyldt halvt op med det lækreste sand.
Næste etape
bestod af lange strækninger med åben slettelandskab og fede udsigter. Her var
igen mulighed for at give den gas. Eneste ulempe ved at give den gas et det
støv der hvirvles op, men det er jo kun et spørgsmål om ikke at ligge bagerst.
Vi kom forbi steder vi havde været men Mo fortsatte videre ind mellem bjergene
hvor vi helt naturligt igen stoppede. Det var ikke muligt at køre længere da
underlaget var blevet alt for sandet og derfor for blødt at køre i. Pausen
brugte vi til at tage nogle billeder og fik lidt information om vegetationen og
kameler.
Solen var ved
at være på det sidste inden den skulle ned bag bjergene. Vi kørte med den i
ryggen og tilbage på de åbne sletter hvor vi satte kursen mod beduinerne. Vi
var de eneste da vi ankom og besluttede at vi gerne ville have te og brød. Der
gik ikke lang tid før en mindre gruppe stødte til og alt var helt afslappet. Der
var noget helt andet i dag hvor vi ikke var irriteret over guiden. Mo var meget
opmærksom på og ved du hvad han spurgte om…
Sidste etape
gik af samme rute som vi havde kørt på den første tur. Jeg skal lige sige det
ikke er ret let at køre på disse ruter i skumringen med solbriller på. Så tag
dem dog af – tja hvorfor ikke. Jo simpelthen fordi det ikke er så fedt at ligge
bagerst og få alt støvet. Sidste del at turen foregik i helt mørke og trods
støv var det nemt at se både stjernerne og månen.
Ingen ventetid på
gårdspladsen denne gang. Mohammed kørte os til lejren hvor han meget fortjent
scorede gode drikkepenge. Han lyttede til vores ønsker og vi fik det – det kom
godt retur til ham.
Derfor – skal
du prøve sådan en tur i Egypten, så lav en ordentlig aftale inden du tager af sted,
ellers tager de dig ved næsen og i sidste ende din pengepung.
Video fra denne fantastiske tur:
Quadbikes del 1 – HER
Quadbikes del 2 – HER
Beduin brød – HER
