Så blev det sidste dag vi skulle ud med båden Faza, kaptajn Naeem og hans to søulke. Der var hele 18 dykkere ombord til en dag med vrag og Thiladyk.
Vi har sidst vi var på Maldiverne dykket på MV Kudhimaa. Et avanceret dyk fordi skruen er på 30 meter. Her skulle vi ned og havde taget det obligatoriske billede foran den. Der er flere billeder på et vrag som er et must. Man skal op og stå på broen og gerne ind i styrhuset. Vi kom det hele igennem og kunne eller begynde vores udforskning af dækket på vraget.
Der var et mylder af små og mellemstore fisk som svømmede ind og ud af huller. Sigtbarheden var fin og solen skinnede ned gennem vandet. Vi brugte vores tid og steg ellers til overfladen.