Rejsebeskrivelser

Vi havde ellers regnet med at vi skulle bruge søndagen i
Kata og på stranden, men da vi sad i taxien blev vi foreslået om ikke vi ville
hellere ville om på den anden side til Rawai Beach.

Der kunne man komme med både
ud til fine strande. Jo hvorfor ikke og den beslutning var taget. Af veje med
fine udsigter og vi var fremme og hoppede ombord på en longtailbåd. De tre
tossehoveder på tur. Vi troede jo ikke vi skulle så rigtig meget på stranden,
så vi havde kun et håndklæde med. Ingen solcreme og ingen snorklegrej.
Håndklædet levede vi med. Snorklegrej lejede vi for 150 bath og vi fik en base
i skyggen.

Det vil sige at Morten selvfølgelig lå i solen. En lækker strand
hvor kineserne dog havde fundet frem til med deres skriggule redningsveste.

Nimse og jeg gik på vores lille gåtur. Det blev til en view
point explore tur. Det var som at gå gennem junglen inden vi nåede pynten og
fik en skøn udsigt til øerne og fastlandet.

Frokosten foregik primitivt men meget smagfuldt.

Hen under eftermiddagen blev vi sejlet retur og taxien
stoppede ved et par udsigtspunkter mere.

Inden solen gik ned nåede vi et par timer ved poolen så vi
kunne lade op til aftensmaden. Den skal vi indtage – ja gæt selv – vores
stamsted. Vi har bord klokken otte.

Endelig kunne vi sove længe igen. Det vil sige vi nåede da
morgenbordet og tog det med ro. Gik en tur ned til byen for at få rørt benene
en smule. Dagen var varm så det blev til kaffe og is inden vi vendte næsen hjem
mod poolen og frokost.

Vi lod solen klinge lidt af inden vi tog taxi ind til
dykkercentreret og afleverede tasker.

Så gik vi ellers på shopping. Det blev et rigtigt
shoppingcenter som egentlig var en befrielse for vi slap for tilbud om alt fra
taxi, massage, urer, solbriller og alverdens tig og sager.

Med et par poser i hver hånd sad vi på ladet af en TukTuk på
vej tilbage til vores stamrestaurant hvor husorkestret var tilbage igen. Det
blev ikke nogen lang aften og det blev slet ikke til gåtur hjem.

Efter morgenmaden blev vi sejlet ind på en strand hvor der
var det fineste sand og tyrkisgrønne vand. Der blev taget de obligatoriske
mande-kramme-billeder og vi kunne hygge os i lidt over en time inden vi blev
hentet igen.

Vi havde herefter 2 dyk inden turen skulle gå i omvendte
rækkefølge. Båd til havnen og bus til hotellet. Det skulle blive en lang varm
tur for temperaturen var noget højere end dagen før. Der var også meget
eftermiddagstrafik så vi var først på vores hotel kl. 18.30 hvor vi fik et
velfortjent bad inden vi smuttede i byen. Pyha det blev en lang aften med
billard på ind til flere forskellige barer.

En lang dag startede allerede kl. 5.30 for at kunne være
klar til Pick-up kl. 6.00. Turen gik til en havn 1.5 time væk. Det viste sig at
være 2 timer, for vi skulle blandt andet vente ved et andet hotel hvor 2
japaner skulle vækkes før vi kunne komme videre.

Fremme ved havnen Lam Kaem skulle vi betale 900 bath for
national marine park fee og vi kunne komme afsted med hurtig speedbåd. Endnu
1.5 time og vi var fremme ved Dykkebåd nr. 4 som skulle blive vores base det
næste 1.5 døgn.

Det var en lidt stresset ankomst. Udfyld papir. Briefing.
Setup grej og første dyk.

Det første dyk blev også lidt af en hurtigt fornøjelse, for
vores divemaster trak os ned på 30 meter for så at gå mod strømmen. Det betød
at vi var oppe igen efter allerede 30 minutter. Det fik han ikke meget ros for.
Sigtbarheden var bedre end på Phi Phi, men vi nåede ikke at se meget dernede.

Herfra gik det lidt bedre. Vi fik frokost og efter andet dyk
hvor han undskyldte blev der lidt mere ro på. Alle dem der havde været der fra
dagen før og dagsdykkerene smuttede og pludselig var der meget mere plads på
båden. Vi fik vores kahytter. Morten og jeg i en og gamlefar på nederste dæk
alene. Vi nåede fire dyk denne dag og det sidste var et natdyk som gik rigtig
fint. Vi spottede lidt små fisk men også en pænt stor skildpadde som lå og sov.

Aften blev meget kort selvom vi først spiste kl. 20. Vi
forsøgte at se en film men var trætte så allerede kl. 21.30 lå vi i køjen og
sov fint til vi blev vækket kl. 6.00

En stille og rolig morgen uden de store bølgeskvulp. Under
briefingen til morgendykket fik vi en flot solopgang. Dykket skulle være på
Tuna wreeck som var et lille skib der lå på 28 – 33 meters dybde. Vi
aftalte kun at være der kort for så at komme på lavt vand og få et længere dyk.
Det dyk og de efterfølgende to dyk var fine dyk med meget liv og god
sigtbarhed.

Onsdag er egentlig hurtig gået igennem.

Der skete ikke ret
meget for vi var ikke så friske da vi stod op. Så det blev morgenmad – ret nr.
1 – og derefter lå vi ved poolen.

Ingen energi til så meget så vi vente os om på ryggen og
ventede på ret nr. 2 som var frokost ved poolen. Den gav anledning til en
dukkert og en lur på briksen.

Dagen var så fremskredet at vi måtte bevæge os
helt ned til vores restaurant – TwoChefs – hvor vi indtog ret nr. 3.

Altså en
dag hvor vi indtog alle måltider.

Til gengæld var der ikke så meget energi tilbage at vi
hyrede en TukTuk til 40 kroner der kunne køre os hjem på hotellet. Vi skulle jo
tidligt op torsdag.

Så gik der endnu et par dage og det er efterhånden svært at
skelne den ene fra den anden. Og dog der har jo været et par store oplevelser
imellem som jeg vil forsøge at genopfriske. Det er blevet søndag, dagen før vi
skal hjem så det må siges at være nu hvis det skal være.

Stort set en tro kopi af dag et med dykning. Øvelserne for
de to elever var dybdedyk ned til 30 meters dybde og navigation med kompas.

Finaledykket er det vi kalder Fundive. Altså et dyk bare for
sjov og nydelse. Her var vi på et vrag, en gammel turbåd som vi kunne svømme
rundt om på 20 meters
dybde.

I mellem dykkene kunne vi ikke dy os for en ekstra tur i
vandet. Krystalblåt vand måtte prøves. De tre tosser i vandet de alle de andres
undren, men skønt var det og det bedste af det hele var mandekrammer som blev
foreviget af Keevelin.

Vi sluttede af med maner. En fortjent øl vor velgennemført
kursus sammen med Keevlin som var blevet til Mor. Hun var en fantastisk
instruktør og divemaster og vi havde det skægt alle fire. To dage med seks dyk
og skideskægt selskab. Til debriefingen blev Morten og Michael på behørigvis
hædret for nu at være Advanced Open Water divers.

Sådan en dag må jo fejres og vi vidste lige hvor. Vi havde
spottet en restaurant med livemusik som tiltrak os. En ung thaifyr og en
thaipige. Han på trommekasse og bækken, hun med guitar og nogle fantastisk
stemmer. De skiftedes til at synge populærnumre men på deres egen stil. Dejlig
mad, dejlig vin, dejlig vin, dejlig vin og gode drinks og vi besluttede at det
nok var en god ide med en TukTuk.

Så kom det vi havde glædet til som børn. Kl. 8 blev vi
hentet af en af de utallige minibusser og af sted til Phuket Pier. Det virkede
kaotisk med alle de busser, knallerter og mennesker, men der var styr på det.
All 4 diving crew stod klar og i løbet af kort tid var vi på båden Mermaid. En
stor båd godt fyldt op. Ikke proppet men mange mennesker.

Morten og Michael blev præsenteret for Keevelin også kaldet
Teerak, som skulle tage dem gennem AOW kurset. Tre timers sejllads, lidt
gennemgang af teori og gøre grejet klar. Jeg selv skulle dykke med en lille
gruppe på fire og fik briefing med dem.

Endelig i vandet ved Phi Phi og øen Bida Nok. Godt at være i
vandet igen og mærke fornemmelsen af vægtløshed. Sigtbarheden var ikke den
bedste men et fint dyk.

Sådan kan historien gentage sig på de næste dyk. På det
tredje og sidste dyk tog jeg med Morten og Michael. Øvelserne de skulle igennem
var balance, strømdyk og multilevel.