Turen med vandflyver var en larmende affærde. Der var plads til 15 og vi var 14.
Det var som at sidde i en papkasse med huller i og en stor vindblæser uden for vinduet.
Efter en fin rejse ankom vi til Vilamendhoo og blev hurtigt taget godt i mod. Vi fik hus/værelse på øen mod receptionen.
Stranden syntes at være en smule bedre her. Der er omkring 17 meter til vandkanten fra min seng. Det er lige til at holde ud.
Efter vi var indkvarteret var det allerede tid for det første måltid. Fin kvalitet og meget indisk inspireret. Ikke så mærkeligt da vi kun er under 2 timers flyvning fra sydindien.
vi fik booket os ind i dykkercenter og så skal jeg ellers lige sige at bror fik fyldt kalenderen op. Der blev booket sejllads og tennis til dagen efter. Vi brugte resten af dagen på at gå rundt øen og endte med drinks til solnedgangen.
Selvom vi havde rejst meget så var vi rimelig frisk og ingen jetlag. Tidsforskellen en ikke mere end fire timer.
Dag 1 med dykning blev så idag. Vi var booket ind på en tur med overskriften “Mantaray day”. Vi skulle have 2 dyk og var spændte. Op i fin tid til at få et fint måltid morgenmad og så ellers afsted med båd 2. Der var 14 dykkere og 2 guider så det tegnede fint og god plads på båden. Efter 45 minutters sejllads var vi fremme ved Hahibadhoo Hadivaru.
Briefing foregik på taget af båden og den fik ikke for lidt. Vi skulle indgyde god karma og lave bevægleser som en rigtig Mantaray. Synd jeg ikke fik det filmet.
Under båden var en cleaning station for Mantarays og vi vaar spændte. Det blev også fortalt at der var meget strøm. Det slog ikke fejl og i kombination med for lidt vægt (ja tro det eller ej) så havde jeg problemer med at komme ned. Men det skulle jeg jo så der var ikke andet at gøre end at bruge finnerne og så gik det eller ned til 14 meter hvor der ganske rigtig var et plateau hvor 2 kæmpe Mantarays svævede henover på skift. Der var rimelig mange dykkere på stedet som hver især havde fundet sig sit lille spot at ligge stille ved og nyde synet. Vi fandt vores spot og hang lidt ud der.
Vi signalerede at vi måtte videre og lod os føre med strømmen til vi havde nået limit for dykket. Vi kom vel ombord på båden at afventede andet dyk. Alle var enige om at dykke på samme site. Vi havde dog foreslået Corel garden, men accepterede resultatet.
Det skulle blive en kæmpe skuffelse. Af naturlige årsager hoppede vi i med guiden på bådens højre side og fulgte hende.
Kort efter gik det op for os at hun havde fucket op og ikke i tide nået at guide os til cleaning station. Men hun forsøgte at ændre kurs uden held. Det blev fatalt i forhold til oplevelsen. Vi kæmpede lidt mod strømmen men uden held og hun opgav og ændrede kurs igen. Det gjorde vi også – modsat guiden. Vi forsøgte at svømme mod revet med nåede det aldrig så vi hang bare ud med strømmen og så intet. Og dog for der var et lille plaster på såret. Mens vi kæmpede med strømmen kom en Mataray flyvende. Det ser vitterligt ud som om de flyver. En mellemstor krabat på måske tre meter fra vinge til vinge. Den gled lige imod os med gik desværre under og svævede væk. Jeg fik den dog på kameraet.
Vi kom endnu engang ombord på båden. Andy, som hun hedder guiden, spurgte ikke til om det havde været et godt dyk. Der var blot tavshed, et godt praj om hun var klar over hun havde fucket op. Ellers plejer de guider nok at skulle spørge på de
fantastiske dyk. Vi talte ikke mere om det og båden vendte næsen mod Vilamendhoo. Det var godt Per havde de 45 minutter på båden for han skulle jo både nå frokost katamaran sejllads og tennis når vi kom i land. Jeg havde kun en massageaftale så jeg var mere afslappet.
Nu er dagen gået og vi har nået det hele. Godt rød i hovedet fik Per sin Tennislession. Godt døssig efter massagen mødtes vi i Rockbar og fik vores solnedgangs drink som godt kan vise sig at blive et tilbagevende arrangement.
Nu står den på sengetid med drømme om den Hvalhajsdag vi skal have i morgen. Heldagstur med tre dyk. Vi skal ned omkring
Sun Island som vi boede på sidst.
God nat og sov godt
