Fin morgenstund og vandet har været fladt mens vi har sejlet så det er blevet til en god nats søvn. Uden for vinduet kan vi se vand, ørken og minsanden om ikke også vi kan se Vodafone på vores hotspot.
Elphinestone er et langt rev med form som en båd. Her findes Longimanus og en masse andet på revvæggen. Vi var heldige at få besøg af en eller flere hajer. Måske det var den samme som cirklede i ring. Et langt godt let dyk på som kun nåede 22 meters dybde.
Port Ghalib var i sigte og på vejen skulle vi have turens sidste dyk på Revet Marsa Souna. Endnu et let dyk med fantastisk klart vand. Sigtbarheden på hele turen har været fantastisk. Vi dykkede uden guider så der var igen tid til fotosession og det blev til nogle fine billeder af livet under overfladen på lav dybde.