Som vanligt skal vi lige gennem et check dive. Er grej i orden, kan vi dykke og kan vi komme op igen. Efter 20 km sejlads lagde vi for anker ved revet Ras Torombi.
Guiden Jonas gav en lang og grundig briefing på tysk og vi fik den korte version på engelsk bagefter.
Det blev til to lette dyk hvor sigtbarheden var rigtig fin. Små stingray, muræner, titan triggerfish, scorpionfish og en kælen skildpadde kom forbi vores vej.
Vi er to grupper og den anden gruppe nåede at spotte en søko lige under båden.
Vi bestod check dive og er ikke forvist til soldækket resten af ugen. Vi benytter os da alligevel af det for vi skal jo også slappe af.