En af grundene til at tage til Island var for at se nordlyset der også kaldes Aurora Borealis. Ved Gullfoss havde vi fået snerten af det og fredag aften så vi også noget til det ved Aurora Basecamp. Det var via deres hjemmeside vi fandt dette sted. Området ligger 20 minutter fra Reykjavik og har mørke nok til at se nordlyset. Basecampen var ikke åben, men det er hele området der giver gode muligheder. Se på kort
Hjemmesiden Iceland Met Office (Islands svar på DMI) har en side med Aurora forecast der kan være god at se på hvis man vil på Northernlights hunting.
Det er helt specielt at se nordlyset og svært at tage med hjem. Men med det rette udstyr er det muligt. Det skal være mørkt og vil du tage billeder er en Tripod vigtigt.
Du kan lege lidt med dine indstillinger hvis dit kamera tillader det:
- Blændeværdi bør være mindste muligt, såsom f/1.4–f/4.
- ISO værdi skal være høj. Mellem 800 og 3200 ISO er ideelt, afhængig af andre lyskilder (for eksempel månen).
- Fokuser manuelt. Find en klar stjerne og juster fokus, så stjernen er mindst muligt.
- Et godt udgangspunkt er: Blændeværdi f/2.8, ISO 1600, op til 15 sekunder lukkertid. Forkorte lukkertiden, hvis nordlyset bevæger sig hurtigt.