Oscar‑Fredriksborgs fæstning

Tidligt afsted for at gå en tur i omkring Oscar-Fredriksborgs fæstning. Man går langs kanalen og har udsigt til den anden del af fæstningen på den anden side. Befæstningsanlægget er historisk og blev opført som et led i forsvaret af farvandet gennem Oxdjupet — en vigtig indsejling til Stockholm.
Oxdjupet har ikke altid været sejlbart, men da man igen kunne sejle der var det vigtigt at forsvarslinjerne blev moderniseret, da de tidligere værker ikke længere var tilstrækkelige. Byggeriet startede i 1870 og blev færdigt i 1877.
Fæstningen viser overgangen fra klassiske fæstningsværker til moderne artilleriforsvar – sprængt ind i fjeld og beskyttet med jord og torv i stedet for blot høje mure. Den illustrerer også skiftet i maritim trafik med større skibe, der har behov for dybere farvand og dermed strategiske ændringer i forsvarsplanlægning. I dag er anlægget fredet som bygningsminde og udgør et interessant forsvarshistorisk mindesmærke.

Går man videre nord for fæstningen kommer man til en lille strand med badebro hvor man kan tage en frisk dukkert, sammen med ænderne.
