Grand hotel er et fantastisk hotel der rummer historiens vingesus. Omgivelser og udsigt er bare betagende. Man kan fornemme stemingen fra starten af 1900 tallet. Klart er besøg værd. Vi fik værelse på øverste etage og nøde udsigten over havnen og skærgården.
I slutningen af 1800-tallet satte bankmanden Knut Agathon Wallenberg sig et ambitiøst mål: at skabe “den svenske Riviera”. Han købte store arealer ved fjorden ved Saltsjöbaden og ønskede at etablere en bade- og kurrekreation med luksushotel, strandpromenade og god forbindelse til Stockholm. Tanken var inspireret af hoteller som Hôtel de Paris Monaco – paladsagtig, med tårne og kupler, udsigt over vandet og luksus. Et arkitektkonkurrencevalg blev foretaget, og arkitekten Erik Josephson vandt med forslaget “Salt” med fantasifulde tårne med kupler og fløje. På baggrund af projektet blev der også etableret jernbaneforbindelsen Saltsjöbanan, som gjorde det muligt at komme fra Stockholm til Saltsjöbaden hurtigt — en vigtig ingrediens i at gøre stedet til rekreationssted.
Ved åbningen 1893 var selveste kong – Oscar II – til stede og beordrede hele den svenske flåde til at ankre udenfor hotellets bugt og skyde salut. Bygningen stod nok med 120-140 værelser. Flere af værelserne var med badeforhold – noget ret moderne for tiden. Den storslåede beliggenhed ved vandet, store tårne og kupler, villaer omkring, bad og strand – hotellet blev hurtigt et prestige-sted for borgerskabet.
I 1938 blev den såkaldte Saltsjöbadsavtalet (Saltsjöbads-aftalen) underskrevet på hotellet mellem LO (de svenske arbejdstagerforeninger) og SAF (arbejdsgivernes forening). Aftalen lagde grundlaget for den svenske model for arbejdsmarkedet og betegnes som en vigtig aftale i svensk socialhistorie.
