Efter et godt morgenbord, med frugt spejlæg, brød med mere var vi klar. Turen skulle gå til Sigiriya Rock -Løveklippen. Tasken var pakket, vandresandalerne fundet frem og ikke mindst regnjakken. Det havde tendens til at regne en smule.
Det er en imponerende klippeformation, der stiger 200 meter over junglen og ved foden ligger den berømte Løveport. Det var en kongelig fæstning og palads i det 5. århundrede under kong Kassapa 1. På toppen findes ruiner, vandhaver og freskoer. Kongen kunne godt lide damer og havde et harem på mere end 500 kvinder. På vej ned fra klippen passerer man mange af de over 1.000 år gamle fresco malerier, der viser erotiske figurer. Sigiriya er på UNESCO verdensarvsliste.
Fruen skulle ikke med, så jeg blev sat af ved parkeringen og Tissa gik ind for at købe en billet. En vink og jeg smuttede ind gennem entreen og gik gennem parken med ruiner og bassiner. For at komme op på toppen skal man gå rigtig mange trin op ad en trappe, der løber hele vejen op ad klippen, andre gange mellem, under eller over klippeudhæng og formationer. Trappen er en blanding af sten- og ståltrapper, indimellem skal du passere de modgående på samme trappe og andre gange er der ensrettet. I myldretiden kan det godt være lidt presset.
Opstigningen kunne begynde ved løveporten og en lille byge drev forbi. Lidt højdeskræk skal man ikke have, for indimellem hænger trappen frit og fin udsigt ned. Jeg nående på toppen, men undlod selfiestenen, som der var kø til. Det var trods alt også kun en firkantet sten der ragede 10 centimeter højere op en den øvrige belægning.
Udsigten var betagende, selv sigtbarheden ikke var som på en solskinsdag, så var det udsigt til jungler, bjerge, søer og små landsbyer. Også de landsbyer man ikke kunne se, men røgen fra bålsteder steg op gennem træerne. Det var en oplevelse at gå rundt og forestille sig den storhed der engang har været på toppen med badebassiner, som fontæner og sale. Ja og tanken om 500 kvinder vimsende omkring strejfede da også fantasien.
Den mange forestillinger blev brat afsluttet, da regnen startede igen. Denne gang var det ikke bare finregn og en let byge. Regndråberne klaskede ned og stierne blev til små floder. Jeg holdt ud lidt endnu, men alt var vådt så jeg pakkede grej og begyndte at gå ned. Synd for dem jeg mødte der var på vej op.
Jeg nåede foden af klippen som sluttede et andet sted – tilbage i virkeligheden. Sælgere stod klar med diverse, som de håbede de kunne sælge til en god pris. En ville vise sin cobraslange og andre solgte bare postkort. Det var stoppet med at regne og en lille solstråle tittede frem. Det ændrede ikke så meget på at jeg var gennemblødt – som om jeg havde været i et af bassinerne.
Tissa var klar og vi kørte ind til vores lille Barista kaffested hvor Merete sad klar med en kop kaffe.









