Klokken 4.00 og der var “wake-up-call” men problemet var bare at vi ikke havde bestilt vækning. Vi havde selv sat uret til 4.30 da der var pickup 4.45. Så vi fik stjålet en halv time af vores nattesøvn.
Der var en times kørsel i nattemørket inden vi nåede frem til hvor vi skulle stige op med ballon.
Det var stadig mørket da vi skulle tjekket ved ballonen, men man kunne fornemme lyset fra morgengryet. Kaptajn Mervin skulle være vores ballonskipper og vi fik, og instruktioner om takeoff og landing mens ballonen var ved at blive gjort klar. Den vigtigste information var nok at man ikke havde kamera og telefoner fremme ved ved takeoff og landing. Næst vigtigst at man ikke foretog opkald til bedstemor under vejs, for det vil bare forstyrrer alle andre.
Alle knokler for at få ballonen i luften for hele ideen er at se solopgangen fra luften, og det var ved at være tid.
Endelige var alt klar til takeoff. Vi var 12 plus ballonskipper der er fordelt i 5 rum i kurven. Tre i hvert og skipper i midten. Mens ballonen ligger ned bliver man placeret liggende på ryggen i sidde stilling på en lille bænk. Kurven blev rejst op og med et var vi i luften og kunne rejse os op. Ballonen steg hurtigt til vejrs og det var et fantastisk syn at se vidderne og savannen under os, mens lyset afslørede at solen snart ville stige op.
Landing tog lidt tid på grund af vinden, men da vi havde tuchdown blev vi trukket hen af jorden og kurven lagde sig ned. Alt sammen som Mervin havde forklaret kunne ske. Vi drillede ham lidt for den anden ballonskipper fik sat sin ballonkurv ned stående.
