Vi forlod Viñuela i skøn sol og kørte videre gennem små byer og tog den ene højdemeter efter den anden. Veje blev til sving som igen blev til nålesving. Udsigten til små landsbyer og dale var fantastisk. Det holdt dog ikke længe for tågen mellem bjergene begyndte at tage til.
Vi var på rette vej men GPS spillede os et puds som vi ikke helt forstod. Nålesvingene var tydelige på kortet, men ruten vi skulle af viste at vi skulle dreje til højre. Det højresving gik i en lang lige vej. Det så lidt spøjst ud, så vi var spændt på om det var en bro eller motorvej det ville møde os.
Vi nåede frem til højresvinget som lå i landsbyen Ventas de Zafarraya. Det er rimeligt med aktivitet og underligt mange lastbiler. Vi havde ikke kørt længe før det gik op for os at vi var nået op på et fladt plateau hvor jorden må være ualmindelig god. Der var marker så langt øjet rakte og det er store pakhus efter det andet med tomater og andre lækre grøntsager. Mon ikke nogle af de lastbiler ender i Danmark.
