Vi vendte næsen mod Cómpeta da vejret trak op til blæst og regn. Inden vi svingede ind på den lige “grøntsagsvej” tag vi en kaffepause på Hotel Los Caños de la Alcaicería. Vi kaldte det nu for “Skinkehotellet”. Ved siden af baren hang der skinker i rå mængder.

Et hotel som sikkert kun tjente deres penge på arbejderne og kunder til alle gøntsagsdyrkerne. De kom og gik i en lind strøm. Nogle iklædt skjorten med firmanavne på – mon ikke de havde inviteret kunder på kaffe og middag. Arbejderne i mere almindeligt landbrugsarbejdstøj. Selvom vi ikke forstod et kuk af hvad de sagde var det sjovt at iagttage det leben der var med små espressoer, vin eller øl.

De forstod heller ikke et pløk af hvad vi sagde.