Dyk nr. 9 Five Rocks
Vand temp.: 30 ºC Nedetid: 4 min.
Tidsinterval: 7:29 – 7:33 Dybde / gennemsnit: 15,2 / meter
Dato: 3.10.2018 Bar start / Slut: 210 / 186
GPS: 3.570303, 72.9407
smiley

Bemærkning:
Briefing som vanligt og af sted med Dhoni mod Five Rocks. Efter sigende et ret let dyk hvor der er flere muligheder. Der er 5 Thilaer i området og der er mulighed for at svømme længere ind på et langt rev hvis der er for meget strøm.

Det tog lidt tid for båden at komme i rette position, men der blev givet GO til at springe i. Det tog lidt tid for den anden side af båden med at komme i, så der var lidt spredning i vandet.

Vi fik tegn til at gå ned og vi samledes under vandet og fulgte Mr. Mox. Vi nåede 15,2 meter da vi fik tegnet til at gå op igen. Vi nåede ikke at se hverken rev eller Thilaer da vi nåede overfladen efter 4 minutter.

Da vi kom op var bølgerne bare store og det var ret vanskeligt at komme op i båden. Der skulle bruges både kræfter, snilde og erfaring. Den anden gruppe der kom op senere måtte have to hjælpere for at komme op.

Det var så det dyk – vi kunne komme tilbage og få morgenmad. Turen blev dog ikke helt som ventet.