Dyk nr. 3 Rasdhoo Madivaru
Vand temp.: 30 ºC Nedetid: 47 min.
Tidsinterval: 6:55 – 7:42 Dybde / gennemsnit: 26,3 / meter
Dato: 1.10.2018 Bar start / Slut: 210 / 50
GPS: 4.2647996, 72.99839
smiley

Bemærkning:
I vandet som første gruppe og ned på 20 meter hvor vi fulgte en højderyg på revet. Der gik ikke lang tid før en ret stor grå revhaj dukkede op. Den var hurtig væk igen, men blev afløst af en skildpadde der var igang med morgenmåltidet.

Det tegnede godt for dykket. Vi rundede enden af revet og gik ned til 27 meter med revet på venstre side og the bigblue på højre side. En kæmpe Bumphead fish kredsede omkring os og forsvandt igen.

Vi kom tilbage til udgangspunktet og tog hen over sandbunden i modstrøm for at komme til en anden del af revet hvor vi kunne kigge nedover og ud mod the bigblue. Her kredsede en mindre grå revhaj som smuttede hurtigt igen.

Under hele dykket blev vi fulgt af Yellowfin Surgeonfish som brugte vores udåndingsluft til at rense deres skin. Det var ret sjovt at se på de andre for man opdagede ikke selv de var der.