Samme ritualer fra morgenstunden, Samme morgenmad, morgentoilet og ellers i dykkercenteret. Vi så frem til dagen med spænding for vi var skrevet på en heldagstur med formålet at finde hvalhajer. Tre dyk var der planlagt så det kunne gå hen og blive en lang dag på havet.
Alt var i orden bortset fra min regulator som ikke virkede. Tryktransmitteren sendte ikke til min computer så jeg kunne aflæse mit tryk i flasken. Jeg måtte desværre bruge et analogt manometer. Pyt med det, det gør jo ikke dykket anderledes. Der var igen 14 dykkere på båden Faza som var den samme som i går. Der var kun Filip som guide. Det tegnede godt for dagen. Sejlturen gik sydpå og da vi kom lidt derned af begyndte besætningen at spejde efter hvalhajer. Vi nåede så langt ned at vi kunne se øen Sun Island som vi boede på i 2013. Besætningen var meget tavse og kl. 10.00 startede vi første dyk.