Rejsebeskrivelser

Nimse og jeg var klar til en øl. Min første længe efter lidt sygdom. Vi kunne ikke finde bedre plads at indtage den.

Men udsigt til solnedgangen og havet. Der var så fint at sidde der og slappe af en times tid.
Vi nåede en sjus mens det blev mørkt og kunne se månen titte frem og begynde at skinne.

Vi klarede lige at rejse os og gå de 20 meter til restauranten for vi indtog dagens sidste måltid.

Så ankom vi til vores nye oase hotel Moonlight Exotic Bay. Vi blev opgraderet da der manglede aircondition på de værelser vi skulle have haft. Det betød at vi måtte leve med pool lige uden for døren.

Bare vi nu ikke falder i.

Det gjorde vi – og Nimse ville have selfie.

Morten lagde sig til at sove. Nimse og jeg plejede vores damp med en svømmetur og en tuk-tuk et par kilometer ned af vejen hvor vi fik lidt at spise med udsigt til en fantastisk strand.

Vi kunne lige nå tilbage og snorkle ved vores hotel.

Vel ankommet til Koh Lanta betaler alle 10 Thb for at holde øen på og ryddelig. Vi syntes det var fantastisk da vi betalte – fed ide. Nu har vi talt så meget om alle de plast flasker og andet skrammel der flyder rundt i vandet.
Endelig et tiltag der kunne hjælpe.
Vi blev bare fælt skuffede. Der var affald over alt. Langs vejen mod hotellet var der masser af skrald og byggeaffald. Det kan de godt gøre bedre.

Første dag vi kunne sove lidt længere. Det betyder ikke at der ikke var planer, for vi blev hentet på hotellet kl. 9.30 for at komme til færgen mod Koh Lanta.

Båden var stopfyldt, men vi fik et par gode pladser og kunne nyde den smukke udsigt på vej sydpå. Morten måtte døje med ondt i halsen og sov så meget han kunne.

Turen hjem efter sådan et par dage er som at køre hjem fra en lang arbejdsuge på jobbet. Man er træt og glæder sig til at sove længe og smide sig på sofaen.
Vi kom på hotellet og fik slappet lidt af og skiftet til en ren skjorte og aftalte kl. 20. Det blev en tur ned og bestille jakkesæt til de store drenge inden vi spiste.
Vi begik nok en lille fejl da vi bestilte mad. Vi var vist mest sultne med øjnene. Lad mig sige det på en anden måde – der var mad nok.
Dagen havde tærret på os så det blev til en slentretur ned gennem byen og retur for at pakke til afgang dagen efter.

Tiden på båden var mere afslappet i dag. Morten skulle kun gennem et par tabeller så kunne han også nyde at lave ingenting i solen. Det var lidt uvist hvilke site vi skulle dykke på men det viste sig at blive et nyt sted og Bida Nok fra en anden vinkel.