Vi havde regnet med at vi skulle have dykket ude ved delfinrevet Satahya og snorklet med delfiner i pausen. Men vi blev snydt.
Da vi kom i land og havde fået frokost arrangerede vi selv en båd der kunne sejle os derud. Solen skinnede fint og der var bølger på havet. Det gik med fuld drøn over bølgetoppene og igen ramte skipperen revet.
Der var to andre gummibåde da vi kom derud. Det var blevet overskyet og derfor manglede vi kun solen for det var perfekt. Vi så delfinerne og blev sejlet derhen og sprang i. Det er en lille gruppe på 6-7 stykker med de var hurtigt væk og vi nåede kun lige at svømme lidt med dem. Sådan gik det et par gange og vi blev trætte af at følge med dem og skulle kravle op i båden. Det er ikke lige let at komme op i en gummibåd på den størrelse.
De andre både forsvandt og vi var alene på den inderste side af revet med delfinerne. Vi fandt roen og gled mere forsigtigt ned i vandet. Det gav pote og delfinerne blev hvor de var så vi kunne svømme med dem. De kom meget tæt på og gjorde ikke noget stort væsen ud af at vi var der. Jeg fik filmet nogle gode sekvenser og de havde samlet sig til større gruppe på 30-40 delfiner.
De satte kursen ud på ydersiden af revet og vi sejlede efter og hoppede i for sidste gang. De var mange og meget tæt på. Jeg kunne svømme ved siden af dem og filme. Det havde været helt perfekt hvis solen havde skinnet ned gennem vandet, men vi måtte “nøjes” med det som det var og det var helt fantastisk.
Delfinerne satte kursen længere ud og skipperen bad os komme op i båden.
Da vi var oppe legede han kispus med dem. Han gassede op og sejlede i ring omkring dem. Det fik dem til at springe over kølvandsbølgen med fuld fart. Det var helt vildt at se disse strømlinede dyr sådan springe op af vandet og lege med bølgerne.
Vi blev enige om at det var nok for i dag og vendte næsen ind mod land. Det var blevet mere gråt og da vi kom tæt på land begyndte det at regne. Turen varede godt to timer og vi havde sejlet tres kilometer i alt.
Og nej – Vi rørte ikke ved dem.
 |
 |
 |
 |
