Dyk nr 9 Site 19 – Arches smileySe på kort HER
Vand temp.: 29 ºC Nedetid: 47 min.
Tidsinterval: 9:20 – 10:07 Dybde / gennemsnit: 27,4 /12,8 meter
Dato: 9.11.2013 Bar start / Slut: 200 / 10
Bemærkning:
Temaet for dette dyk var Manta ray – Djævlerokke. Der var mange med båden og 3 divemasters. Vi var heldige at undgå russergrupperne.
Vi blev sendt i vandet og der var fint rev, men ikke umiddelbart nogle mantaer.

Der var en del muræner og masser af liv. Revet var i starten næsten en lodret væg.

Per og jeg holdt os lidt oppe og kom i forvejen, hvilket passede os fint. Jeg var tæt på grænsen af luft da Per pludselig pegede ned.

Op fra dybet kom en Manta Ray. Den svømmede næsten lige i mod os og jeg fik hurtigt kameraet klar. Pis man ikke kan filme og tage billeder på samme tid. Fik filmet mest.

Jeg kunne nå at svømme med den et stykke vej og filmede på livet løs. Det var vildt at ligge så tæt på den og se den flyve gennem vandet.
Den satte lidt mere fart på og forsvandet ud i det blå.

Jeg holdt mig tæt til Per da denne tur havde tappet det sidste af min luft.
Jeg havde dog luft tilbage, men delte med Per mens vi lå på sikkerhedsstop med store smile i øjnene.
Vi var heldige der var kun en gruppe mere som havde set et glimt af den.

smiley
Se filmen af en manta komme op fra dybet og svømme med os. Klik HER

Fakta om Manta Ray
Manta ray – på dansk en djævlerokke er i familie med hajerne. Den lever i de fleste tropiske farvande, og ses ofte i nærheden af koralrev.
Dens vingespænd kan blibe helt op til 6-8 meter og er den største af alle rokker.
På trods af navn og størrelse er der ingen grund til at blive nervøs, da den lever af smådyr og plankton i vandet.
Navnet har den fået da den har
de to finner der siddende foran munden. Fra overfladen ligner den djævlens to horn. Finnerne hjælper med at lede vandstrømmen ind igennem munden.

Mantaen er en af de arter der står øverst på enhver dykkers ønskeliste og nu kan vi krydse den af.