Morgen og formiddag bød på regn, men sidst på formiddagen klarede det op og solen kiggede efterhånden frem fra mellem skyerne.
Det måtte være dagen til at besøge naboøen Tholhifushi. For dem der kender mig ved de at jeg ikke går langt uden mit kamera.
Her var dog lige et stort spørgsmål – jeg kunne kun komme derover ved at svømme.
Se Tholhifushi på kort HER
Jeg havde forberedt turen, fuldstændig som når nogle skal bestige Mount Everest. Det vil sige at jeg havde fundet en lille murerspand og plastposer uden huller.
Spanden blev pakket med Kamera, stativ, solbriller, sportstracker(mobilen), snorkelgrej og håndklæde.
Da jeg kom ned til den pynt jeg havde regnet med at svømme over fra var der for meget strøm, så jeg forsøgte på den anden side.
Først uden spand og svømmede lidt derudaf. Det virkede fint, men jeg kunne godt bruge mine svømmefødder.
Jeg vendt om og gik over til dykkercentret, det er kun 4 km. over og retur igen.
Jeg var klar og Sportstracker sat til svømning med kurs mod øen.
Der er lidt bølger så jeg fat ud af at det var lettest at svømme baglæns med spanden hævet over vandet foran mit hoved.
Der var kun dybt lige i starten, så kunne jeg bunde. Det betød at jeg gik baglæns med svømmefødder på, spand over hovedet og bølgeskvulp i ansigtet.
Det var kun ved koraller at jeg svømmede baglæns for ikke at ødelægge dem.
Det gik rigtig fint og Nala blev mindre og mindre og øen bag mig størrer og størrer.
Endelig nåede jeg knædybde og jeg kunne tage svømmefødderne af og gå de sidste meter ind.
Endomondo kunne fortælle mig at jeg havde tilbagelagt næsten 600 meter gående baglæns i mod strømmen.
Det ville blive lettere når jeg skulle tilbage, hvis da ellers jeg skulle have svømmet tilbage.
Se svømmeturen klik HER
Jeg smed mit grej og beholdt mine dykkersko på for at tage ørundtur.
Sportstracker blev sat til gang, da jeg ikke kunne vælge “slentre i vandkanten”, og jeg gik afsted.
Der var rigtig mange store krabber der havde gravet huller i sandet. Dem ville jeg vende tilbage at tage billeder af når jeg havde været rundt.
Øen virkede øde, men der var et par faldefærdige huse og et enkelt hus hvor der boede nogle turister.
Det må være de eneste der boede der, for der var ikke meget andet at se.
Vejret var næsten klaret helt op da jeg kom tilbage til mit grej efter at have vandret 0,85 km. rundt om øen
Tholhifushi rundt klik HER
Jeg pakkede kamera ud af poserne og skulle netop til at tage billeder af krabberne, da en båd kom sejlende.
De vinkede ind til mig og ville mig vist et eller andet.
De sejlede båden op på stranden og den ene gut kom hen til mig og sagde at jeg ikke måtte være på øen.
Jeg spurgte hvorfor, men syntes ikke jeg fik et ordentligt svar.
Han forstod vist ikke så meget og jeg kan ikke Divehi, men jeg forstod så meget at jeg skulle pakke mit grej og følge med.
Det gjorde jeg så og på vejen mod båden hankede jeg op i snorkelgrej.
Jeg blev sejlet tilbage til Nalaguraidhoo og fik ikke fornøjelsen af at skulle svømme tilbage med strømmen.
Men jeg fik min vilje og kom over på øen Tholhifushi og gået rundt om den, så missionen blev fuldført.
Så dagen må siges at stå i Ironmans tegn.
